35 - Centerformål ved Teknologiparken, Aabybro

Redegørelse

Betingelser ved planlægning for et aflastningsområde

Planloven og Vejledning om detailhandelsplanlægning fastlægger krav til typen af butikker, der kan planlægges for i et aflastningsområde samt den efterfølgende planlægning og byggesagsbehandling.

Planlovens § 5 n, stk. 1 fastlægger, at der kan udlægges arealer til aflastningsområder i byer, hvor der er et tilstrækkeligt kundegrundlag, bl.a. for at give plads til butikker, som ikke uden videre kan placeres i bymidten. I medfør af § 5 n, stk. 1 gælder, at den nye detailhandel, der muliggøres med planlægningen for aflastningsområdet, ikke uden videre må kunne etableres i bymidten.

Det vurderes, at de ønskede udvalgsvarebutikker ikke uden videre kan indpasses i bymidten grundet butikkernes størrelse og krav om plads til parkering og udendørsarealer mv.

Forventet ny detailhandel

Området, som ønskes udlagt til aflastningsområde, ligger ved Teknologiparken i Aabybro og omfatter matr.nr. 24cr, 24eb, 24s, 24y, 24dæ, 24r, 24p og dele af vejmatriklerne 7000dk og 7000du, alle Åby By, Åby, som vist på kort 1.

Området er i den nugældende planlægning udlagt som et område til butikker med særligt pladskrævende varegrupper (SPV).

I det nye aflastningsområde ligger i dag jem & fix, med et bruttoetageareal på ca. 970 m², og dækbutikken, med et bruttoetageareal på ca. 250 m².

De to matrikler, der er konkrete forespørgsler på, har et samlet grundareal på ca. 14.750 m² og skal kunne rumme to udvalgsvarebutikker på hhv. ca. 1.800 m² og ca. 960 m² samt en fastfood restaurant på ca. 720 m².

OMSÆTNINGEN I DEN NYE DETAILHANDEL

Udbygningsrammen på 2.760 m² til udvalgsvarer forventes at blive realiseret som to udvalgsvarebutikker inden for boksbutikssegmentet. Omsætningen i den nye udvalgsvarehandel er vurderet ud fra den gennemsnitlige omsætning i eksisterende, sammenlignelige butikker, som COWI har undersøgt ifm. tidligere undersøgelser.

Det vurderes, at den nye udvalgsvarehandel på ca. 2.760 m² vil kunne opnå en omsætning på godt 40 mio. kr. pr. år.

Der gøres opmærksom på, at der ifm. udlæg af et aflastningsområde også skal tages højde for eksisterende butikker med SPV, som i kraft af aflastningsområdets bestemmelser vil kunne omdannes til alm. udvalgsvarebutikker. Den potentielle meromsætning, som omdannelsen af en butik med SPV til en øvrig udvalgsvarebutik vil kunne medføre, skal indgå i beregningerne af effekterne for den eksisterende detailhandel. I det konkrete tilfælde vil jem & fix og dækbutikken blive omfattet af aflastningsområdet. Det vurderes, at en omdannelse af jem & fix og dækbutikken til øvrige udvalgsvarebutikker ikke vil medføre en større omsætning end nuværende.

Kort 2: Afgrænsningen af det nye aflastningsområde i Aabybro.

FORSLAG TIL RETNINGSLINJER

Eksisterende detailhandel

Det samlede bruttoetageareal i Jammerbugt Kommune er knap 91.000 m² fordelt med ca. 34 % på dagligvarer, ca. 37 % på udvalgsvarer og ca. 29 % på særligt pladskrævende varegrupper. Aabybro tegner sig for ca. 22 % af det samlede areal.

Den samlede omsætning i detailhandlen i Jammerbugt Kommune var ca. 2,1 mia. kr. i 2017. Heraf udgjorde omsætningen i de 25 forhandlere af motorkøretøjer ca. 340 mio. kr. I det følgende refereres til omsætningen ekskl. omsætningen i forhandlere af motorkøretøjer.

Omsætningen sker primært i dagligvarebutikkerne, som står for ca. 63 % af den samlede omsætning. Dagligvarehandlens overvægt i den samlede omsætning vurderes primært at skyldes nærheden til det store udbud af udvalgsvarebutikker i Aalborg, som tiltrækker handlende fra hele regionen. Udvalgsvareomsætningen, der udgør ca. 37 % af den totale omsætning, fordeler sig med ca. 10 % på beklædning og ca. 27 % på øvrige udvalgsvarer.

Detailhandlen i Aabybro står for ca. 26 % af Jammerbugt Kommunes samlede omsætning, mens andelen er 32 % inden for udvalgsvareomsætningen.

Afgrænsning af oplandet

Udstrækningen af oplandet til et aflastningsområde i Aabybro er bestemt af fremkommeligheden til både aflastningsområdet i Aabybro og til konkurrerende indkøbssteder. Oplandets udstrækning er også bestemt af attraktiviteten, herunder butiksudbuddet, af de konkurrerende indkøbssteder set ift. attraktiviteten af aflastningsområdet.

En afgrænsning af oplandet giver mulighed for at beregne forbrugsgrundlaget og behovet for yderligere areal til detailhandel iht. Planloven og Vejledning om detailhandelsplanlægning. Reelt er forbrugernes købemønstre dog mere komplekse, da forbrugerne handler på tværs af oplandsgrænser. Det betyder, at oplandet i praksis ikke er så skarpt afgrænset som på kort 2.

Når aflastningsområdet er fuldt udbygget, vil der i aflastningsområdet være ca. 3.980 m² udvalgsvarehandel. Oplandet til aflastningsområdet i Aabybro afgrænses af afstanden til indkøbssteder, der rummer lignende butikker med et overlap i varesortimentet. Som nævnt i ovenfor forventes den nye udvalgsvarehandel at være inden for boksbutikssegmentet. Eksempler på butikker inden for segmentet er Jysk, t-hansen, Silvan, Harald Nyborg m.fl. Der forventes ingen beklædningsbutikker i aflastningsområdet.

Oplandet til det nye aflastningsområde i Aabybro forventes at svare til Jammerbugt Kommune.

Kort 2: Opland og influensområde til det nye aflastningsområde i Aabybro.

Udvikling i forbrug

I det følgende redegøres for kundegrundlaget, som den nye detailhandel baseres på, den forventede udvikling i privatforbruget, og hvordan dette samlet set påvirker forbrugsgrundlaget for de nye butikker.

I beregningerne er der taget udgangspunkt i et maksimumsscenarie, hvor rammebetingelserne for detailhandlen udvikler sig positivt.

Forudsætninger og metode

Udviklingen i forbrugsgrundlaget i oplandet har betydning for detailhandlen. Særligt udviklingen i indbyggertallet og privatforbruget har betydning for forbrugsgrundlaget, mens særligt nethandlen, handelsbalancen og omsætningen pr. m² er med til at definere, hvordan udviklingen i forbrugsgrundlaget påvirker arealbehovet.

Udviklingerne i indbyggertallet, privatforbruget, nethandlen, handelsbalancen og omsætningen pr. m² er hver især forbundet med usikkerheder, og der er derfor opstillet et scenarie for udviklingen i borgernes forbrug i de fysiske butikker. Scenariet beskriver udviklingen frem mod 2025, som er horisontåret for den nye detailhandel.

Stigende indbyggertal i byen og kommunen

Der bor ca. 12.535 borgere i Aabybro. Ifølge Jammerbugt Kommunes befolkningsprognose 2020-2038 vil der bo ca. 13.100 personer i Aabybro i horisontåret 2025. Vejledning om detailhandelsplanlægning definerer borgerne i Aabybro som kundegrundlaget til den nye detailhandel.

Der bor ca. 38.325 personer i oplandet, som svarer til Jammerbugt Kommune. Ifølge Jammerbugt Kommunes Befolkningsprognose 2020-2038 vil indbyggertallet i kommunen falde med ca. 0,2 % frem mod 2025, svarende til et fald på ca. 80 personer.

Udvikling i kundegrundlag - indbyggertal i Aabybro og opland

Stigende privatforbrug

Efter 2008, hvor forbruget toppede, var forbrugerne tilbageholdende som konsekvens af den økonomiske krise.

• Samlet set er omsætningen på landsplan faldet med ca. 7 % fra 2008 til ultimo 2019. Omsætningen ligger i dag lidt under niveauet i 2005 (bygger på udviklingen i det sæsonkorrigerede mængdeindeks ved sammenligning af det gennemsnitlige niveau i 2004 og 2005 med det gennemsnitlige niveau i de sidste 12 måneder, der er data tilgængelige for.)
• Omsætningen i dagligvarebutikkerne er i perioden 2008-2019 faldet med ca. 14 %. Discountbutikkerne under ét har haft markant fremgang under lavkonjunkturen. Siden 2012 har omsætningen i dagligvarebutikkerne ligget på et nogenlunde konstant niveau.
• Beklædning er den mest konjunkturfølsomme branche. Tilbagegangen i perioden 2008-2019 har været størst inden for beklædning, hvor omsætningen er faldet med knap 25 % på landsplan.
• Omsætningen inden for øvrige udvalgsvarer er steget med knap 5 % i perioden 2008-2019. Øvrige udvalgsvarer ligger efter en stor stigning i perioden 2013-2019 over niveauet i 2007, hvor forbruget var på sit højeste.

Figur 4: Det sæsonkorrigerede mængdeindeks viser udviklingen i omsætningen i dansk detailhandel og danske netbutikker i faste priser, dvs. korrigeret for sæsonudsving og inflation, frem til ultimo 2019. Her er der taget udgangspunkt i 2015 som indeks 100.

De seneste nøgletal for dansk detailhandel og danske netbutikker viser, at salget af øvrige udvalgsvarer er højere end før finanskrisen. Øvrige udvalgsvarer omfatter bl.a. udstyr til jagt, fiskeri, ridesport og friluftsliv.

Udviklingen i detailomsætningsindekset viser, at omsætningen af øvrige udvalgsvarer i landets fysiske butikker og danske netbutikker aldrig har været højere. Den samlede omsætning af øvrige udvalgsvarer har efter næsten uafbrudt vækst i de forgangene 12 måneder nået et niveau højere end før finanskrisen. Sammenlignet med 2013, hvor omsætningen nåede et lavpunkt, er der tale om en stigning på 16 %. Den nye udvalgsvarehandel i projektområdet vil være øvrige udvalgsvarebutikker.

Den markante vækst i omsætningen af øvrige udvalgsvarer er sket i en periode, hvor omsætningen inden for dagligvarer og beklædning har været stort set status quo. Det er dermed alene omsætningen inden for øvrige udvalgsvarer, der har båret væksten på ca. 7 % i omsætningen siden 2013. I samme periode er antallet af indbyggere i Danmark steget med kun 3 %, og væksten i kundegrundlaget forklarer derfor kun en del af stigningen i omsætningen.

Det forventes, at privatforbruget, jf. maksimumsscenariet, på udvalgsvarer fremover vil vokse kraftigt i perioden 2020-2025, hvilket i store træk svarer til en markant større vækst end den svage vækst i forbruget de seneste år. Det forudsættes dermed, at udvalgsvareforbruget, dvs. forbruget af beklædning og øvrige udvalgsvarer under ét, stiger med ca. 15 % i perioden 2020-2025.

Samlet vurdering af udviklingen i forbruget

På baggrund af beregningerne forventes det, at stigningen i indbyggertallet og privatforbruget vil medføre, at det årlige forbrug af udvalgsvarer ekskl. nethandel i Aabybro i perioden 2020-2025 stiger med ca. 26 mio. kr. fra ca. 200 mio. kr. pr. år til knap 226 mio. kr. pr. år.

Det forventes, at det årlige forbrug af udvalgsvarer ekskl. nethandel i oplandet vil stige med ca. 51 mio. kr. fra ca. 611 mio. kr. pr. år til ca. 661 mio. kr. pr. år.

Vurdering af behov for yderligere areal i oplandet

Udviklingen i arealbehovet afhænger bl.a. af hvor stor en andel af forbruget, der lægges i netbutikker. Desuden afhænger behovet for fysiske butikker af, om detailhandlen i oplandet vinder eller taber markedsandele og om butikkerne bliver mere eller mindre effektive, dvs. om omsætningen kan ske på et mindre eller større areal. Udover de nævnte faktorer afhænger arealbehovet også af udviklingen i privatforbruget, som behandlet i afsnit 5.

Vurderingen af arealbehovet i oplandet til det nye aflastningsområde i 2025 tager udgangspunkt i følgende forudsætninger:

• Befolkningstilbagegang i oplandet med ca. 80 personer.
• Vækst i det årlige forbrugsgrundlag for udvalgsvarer i oplandet på ca. 50 mio. kr.
• Arealintensitet på 15.000 kr. pr. m², svarende til en omsætning pr. m² i eksisterende, sammenlignelige butikker, som beskrevet i afsnit 2.
• En stigning i nethandelsandelen for udvalgsvarehandlen til ca. 22 %.
• En stigning i handelsbalancen for øvrige udvalgsvarer på ca. 7 %-point.

Beregningerne viser, at der i oplandet vil opstå et behov for yderligere areal til udvalgsvarer frem mod 2025 på ca. 4.000 m². Beregningerne er gennemført ud fra ovenstående forudsætninger. Det bemærkes, at arealbehovet er afhængigt af de nævnte forudsætninger. Hvis der for eksempel etableres udvalgsvarebutikker med en lavere omsætning pr. m², så vil der være et større behov for yderligere areal.

Andre kendte projekter

Som led i redegørelser for aflastningsområder skal andre kendte detailhandelsprojekter inden for oplandet beskrives. Desuden er kendte detailhandelsprojekter i influensområdet beskrevet.

Der er kendes ikke til andre projekter med udvalgsvarer i oplandet, dvs. Jammerbugt Kommune.

KENDTE PROJEKTER I INFLUENSOMRÅDET

Der er planer om udbygninger af detailhandlen i en række aflastningsområder i regionen. Udbygningerne store arealudlæg til fortrinsvist store udvalgsvarebutikker, og derfor vil udbygningerne også få betydning for detailhandlen i Jammerbugt Kommune.

By Udbygningsramme Aalborg 21.000 m² Hjørring 14.300 m² Brønderslev 10.000 m² Frederikshavn 16.700 m² Thisted 15.000 m²

Forestående udbygninger af aflastningsområder i regionen. Planlægningen for udvidelse af hhv. aflastningsområdet ved Frederikshavnsvej i Hjørring, City Syd i Aalborg og det nye aflastningsområde i Brønderslev er vedtaget.

De kendte projekter i influensområdet forventes realiseret senere end projektet i Aabybro. De indgår derfor ikke i beregningerne af effekter for den eksisterende detailhandel på kort sigt. På længere sigt vil udbygningerne i influensområde lægge pres på detailhandlen i Jammerbugt Kommune.

Effekter for den eksisterende detailhandel

I det følgende vurderes effekterne for den eksisterende detailhandel på kort sigt, dvs. omkring 2025, når det samlede aflastningsområde forventes i fuld drift, og på længere sigt. I vurderingen af effekterne er det forudsat, at den nye udvalgsvarehandel vil have et areal på knap 2.800 m² og en årlig omsætning på ca. 41 mio. kr.

Effekter for den eksisterende udvalgsvarehandel

Etableringen af ny udvalgsvarehandel på knap 2.800 m² vil have effekter på den eksisterende udvalgsvarehandel.

Etableringen af ny detailhandel medfører som udgangspunkt ikke, at borgerne bruger flere penge på varer. Det vurderes derfor, at den nye detailhandel vil hente sin omsætning fra den eksisterende detailhandel.

Der er foretaget en vurdering af aflastningsområdets effekter på butiksforsyningen i 2025. Den fremtidige forbrugsudvikling skønnes under hensyntagen til en forventning om en lidt afdæmpet vækst i nethandlen samt befolkningsvækst i byen, men befolkningstilbagegang i oplandet. Det vurderes, at forbruget af udvalgsvarer i fysiske butikker stiger kraftigt, dvs. at væksten i nethandlen flader ud, og at væksten i forbruget mere end opvejer den stigende nethandelsandel. Samlet set forventes en stigning i forbruget for udvalgsvarer, der lægges i de fysiske butikker.

For at belyse aflastningsområdets effekter på bymidter og andre udbudspunkter er der opstillet en model til beregning af den fremtidige omsætning i de enkelte områder. Der tages højde for afstandene mellem aflastningsområdet og de berørte, eksisterende butiksområder, aflastningsområdets omsætning set ift. den samlede omsætning i oplandet, sammenlignelighed af varesortimentet mv.

Vurderingerne viser, at den planlagte udvalgsvarehandel vil hente ca. 5 % af omsætningen fra Aabybro bymidte, ca. 22 % fra resten af Jammerbugt Kommune, ca. 73 % uden for Jammerbugt Kommune, herunder Aalborg Kommune, og ca. 5 % fra netbutikker. Nedgangen i omsætningen i de eksisterende udbudspunkter i oplandet og influensområdet vil være begrænset til 0-3 %, afhængig af udbudspunkternes størrelse, afstandene til udbudspunkterne mv.

Effekter på lang sigt

Hvorvidt effekterne for den eksisterende udvalgsvarehandel efter 2025 og på længere sigt ændres, afhænger i høj grad af udviklingen i forbruget. Udviklingen i forbruget afhænger bl.a. af udviklingen i nethandlen og privatforbruget. Selv små udsving i nethandlen og privatforbruget kan medføre store ændringer i forbruget.

Udover udviklingen i forbruget afhænger effekterne på lang sigt af udviklingen i butiksstrukturen i oplandet og influensområdet. Hvis der kommer nye udvalgsvarebutikker i influensområdet, kan de medføre en yderligere omsætningstilbagegang i de eksisterende butikker.

Som vist i afsnit 8.1 forventes der omsætningstilvækst i alle berørte udbudspunkter i influensområdet. Udover omsætningstilvækst i alle områder i influensområdet grundet forbrugsvækst, vil der, som nævnt i afsnit 7, ske en række udbygninger af butiksstrukturen. Alle nabokommuner til Jammerbugt Kommune har planer om etablering eller udvidelser af aflastningsområder.

Det vurderes, at effekterne på længere sigt vil aftage for de udbudspunkter, hvor der vil ske udbygninger, mens effekterne vil tiltage for de udbudspunkter, hvor der ikke sker udbygninger. For detailhandlen i Jammerbugt Kommune vil effekterne stige, da udvalgsvarehandlen udsættes for et større konkurrencepres fra de omkringliggende udbudspunkter i influensområdet.

Oplandseffekt

Forskellen på handelsbalancen for Aabybro før og efter etableringen af de nye udvalgsvarebutikker i aflastningsområdet defineres i Vejledning om detailhandelsplanlægning som aflastningsområdets oplandseffekt. Beregningerne viser, at den forventede nye detailhandel i det nye aflastningsområde vil have en mærkbar positiv påvirkning på oplandseffekten.

Som det fremgår af tabellen, vurderes det, at den årlige omsætning i Aabybro vil øges med yderligere ca. 34 mio. kr. ved realisering af aflastningsområdet sammenlignet med 0-alternativet, hvor aflastningsområdet ikke realiseres. Ud af de ca. 34 mio. kr. pr. år hentes ca. 28 mio. kr. pr. år fra nabokommuner. Realiseringen af aflastningsområdet medfører en stigning i handelsbalancen på ca. 15 %-point sammenlignet med 0-alternativet. Stigningen i handelsbalancen er udtryk for at Aabybro inden for udvalgsvarer øger sin markedsandel som handelsby.

Påvirkning af konkurrencen

For at vurdere påvirkningen på konkurrencen er Erhvervsstyrelsen økonomiske model benyttet. Resultatet giver en indikation af effekten på prisniveauet af udbygningen af detailhandlen i aflastningsområdet. Modellen bygger bl.a. på, at store butikker indebærer lavere priser end små butikker. Resultatet af beregningerne er, at priserne på udvalgsvarer vil falde. Priseffekten anslås dog at blive 'uvæsentlig' for udvalgsvarer. Baggrunden for den 'uvæsentlige' effekt er, at den nye detailhandel kun er af begrænset omfang og derfor ikke fylder meget ift. den eksisterende detailhandel.

Beregningen af påvirkningen på konkurrencen er beregnet ud fra følgende input:

• Andel af oplandets omsætning, der flyttes: 1 %.
• %-vis forskel i gns. butiksareal: 327 %.
• antal butikker per branche: 3,75
• E-handelsandel for udvalgsvarer: 22 %.

Inputtene er opgjort på baggrund af data fra seneste detailhandelsanalyse, konsekvensvurderingen, CVR-brancher og viden om nethandelsandelen.

Sammenfattende konsekvensvurdering af et nyt aflastningsområde

[1] Bygger på udviklingen i det sæsonkorrigerede mængdeindeks ved sammenligning af det gennemsnitlige niveau i 2004 og 2005 med det gennemsnitlige niveau i de sidste 12 måneder, der er data tilgængeligt for.  

Sammenhæng med målene for den kommunale hovedstruktur

Jammerbugt Kommunes Helhedsplan 2017 indeholder ikke mål for detailhandlen. Under kommunens politikker fremgår det dog som et overordnet mål, at få mere gang i erhverv og turisme, som bl.a. skal ske ved at skabe mere levende handels- og servicebyer. I den forbindelse vil kommunalbestyrelsen:

• "Koordinere et tættere samarbejde på tværs af alle handelsbyer omkring by nights, koncerter og andre events.
• Sikre forretningsdrivende sparring og inspiration til forretningsudvikling.
• Planlægge for at samle detailhandel, byerhverv, kultur og boliger centralt – også i samme bygninger – og give mulighed for at bygge højere og tættere.
• Revidere retningslinjer for fremtidens detailhandel, så regler for handelsvirksomheder er tydelige i både center-, bolig og erhvervsområder.
• Revidere center- og butiksafgrænsninger i vejkantsbyer (Biersted, Halvrimmen og Saltum), så det er lettere at etablere mindre butikker og erhverv langs de overordnede veje.
• Bevare og støtte op om handel i de små byer ved at facilitere samarbejder, hvor socialøkonomi og cirkulær økonomi understøtter den lokale handel og service."

Fastsættelsen af en arealramme på baggrund af en beregning og vurdering af behovet for detailhandel vurderes samtidig at være i overensstemmelse med målet om at revidere retningslinjerne for fremtidens detailhandel. Den forholdsvis høje minimumsgrænse for butiksarealet for nye udvalgsvarebutikker i aflastningsområde sikre endvidere at der fortsat arbejdes for målet om at at samle detailhandel, byerhverv, kultur og boliger centralt – også i samme bygninger – og give mulighed for at bygge højere og tættere. Dette giver dog mulighed for at sikre Aabybro fortsatte position indenfor detailhandlen.

Tilgængeligheden for de forskellige trafikarter

Teknologiparken og det udpegede aflastningsområde ligger ud til Østergade som forbinder området med Aabybro bymidte og omfartsvejen (Aalborgvej). Der er således god biltilgængelighed til aflastningsområdet.

Der er et busstoppested ved Østergade ud for aflastningsområdet dette forbinder området med bymidten samt fjernforbindelser mod Gjøl, Biersted, Blokhus, Aalborg, Fjerritslev/Thisted og Løkken/Hjørring med busserne . 

Der er cykelsti langs Østergade mod Aabybro Midtby samt aalborg mod øst. Der er ligeledes stiforbindelse til boligområderne mod nord.

De nærmeste større handelscentre er i Aabybro, Aalborg, Pandrup og Blokhus. Aabybro Midtby ligger i en afstand af ca. 2 km, Aalborg ligger i en afstand af ca. 18 km, Pandrup ligger i en afstand af ca. af 10 km og  Brønderslev i en afstand af ca. 25 km fra aflastningscentret.

Der blev målt i oktober 2019 en årsdøgntrafik på 14.720 på Aalborgvej og på Østergade ud for aflastningsområdet vurderes der, at være en årsdøgntrafik på mellem 4000 og 5000 biler. Tallene viser, at mange dagligt kører igennem og forbi Aabybro og det kommende aflastningsområde.

Nedenfor ses den nye retningslinje for aflastningsområder

2. 7 Aflastningsområder

Der kan i Teknologiparken i Aabybro etableres store udvalgsvarebutikker indenfor det på kortet angivne aflastningsområde.

RETNINGSLINJER FOR AFLASTNINGSOMRÅDET OG AREALOPGØRELSE
	Dagligvarer	Udvalgsvarer og SPV	Detailhandel i alt
Arealramme	0 m²	4.000 m²	4.000 m²
Eksisterende bruttoetageareal	0 m²	1.220 m²	1.220 m²
Udbygningsramme	0 m²	2.780 m²	2.780 m²
Maks. størrelse pr. butik	-	2.780 m²
Min. størrelse pr. butik	-	*Ca. 800 m²
Retningslinjer for aflastningsområdet, eksisterende bruttoetageareal og udbygningsramme. *Kan justeres ifm. udarbejdelsen af det endelige plangrundlag, dog med mulighed for én butik på min. 250 m².

Miljøvurdering af planer og programmer

"Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM)" opstiller kriterier for, hvilke planer og programmer, der kræver udarbejdelse af en miljøvurdering. Lokalplanen er omfattet af lovens § 8, stk. 1.

Jammerbugt Kommune har foretaget en screening af tillægget i forhold til kriterierne angivet i lovens bilag 3. Kommunen har herefter vurderet, at tillægget ikke er omfattet af kravet om at udarbejde en miljøvurdering, da planen ikke må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. § 8, stk. 2 og § 10.

Der er ved afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering lagt vægt på, at områdets anvendelse ikke ændres væsentligt. Det åbnes således kun op for, at området kan anvendes til aflastningsområde for store udvalgsvarebutikker, restaurationer samt at en del af området kan anvendes til autoværksted.

Natura 2000-områder

Lokalplanområdet ligger udenfor Natura 2000-områder. Lokalplanområdet ligger ca. 2,5 km sydvest for Natura 2000-område nr. 12 – ”Store Vildmose”. Området rummer et værdifuldt fugle- og dyreliv og en del sjældne planter.

Det vurderes, at fugle- og dyreliv og de sjældne planter i Natura 2000-området ikke vil blive påvirket af realiseringen af nærværende lokalplan. Vurdering er, at anvendelsen til boligområde ikke vil give gener i forhold til Natura 2000-området.

Bilag IV arter i forhold til EF-habitatdirektivet, Rødliste eller fredning

Dyre- og plantearter omfattet af habitatdirektivets bilag IV er i henhold til direktivet særligt beskyttet, uanset om de forekommer inden for et af de udpegede habitatområder (Natur 2000-område) eller udenfor.

En række dyr og planter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted ved arealet.

På baggrund af faglig rapport nr. 635, 2007 Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV fra Danmarks Miljøundersøgelser samt kommunens øvrige kendskab vurderes umiddelbart, at der ved eller på og omkring arealet kan være:

• Odder
• Markfirben
• Spidssnudet frø
• Vandflagermus.

Odder er optaget på rødlisten 1997 som sårbar. Rødlisten 1997 er en fortegnelse over plante- og dyrearter, der er forsvundet, akut truede, sårbare eller sjældne i den danske natur. Jammerbugt Kommune har ikke konkret kendskab til registrering af nogle af de nævnte arter på og omkring arealet. Jammerbugt Kommune er ikke bekendt med forekomster af andre planter eller dyr omfattet af artsfredning eller optaget på nationale eller regionale rødlister på eller umiddelbart op til arealet

Jammerbugt Kommune vurderer, at projektet ikke vil have negativ indflydelse på de nævnte arter og deres levesteder, fordi der ikke ændres på vandhuller, vandløb, fortidsminder, sten- og jorddiger eller andre potentielle levesteder for padder og krybdyr. Der fjernes ikke gamle bygninger og fældes ikke store træer, der kunne være levested for flagermus. Det vurderes derfor, at der ikke sker fysiske ændringer i forbindelse med arealanvendelse, der kan være til skade for bilag IV-arter.

Planen vurderes derfor ikke at have negativ indflydelse på de nævnte arter.