click me

Vær med

Du kan sende kommentarer til forslag til Helhedsplan17 ved at benytte formularen nedenfor, hvor du også kan vedhæfte billede, kort og tekst. Du bedes venligst oplyse en emailadresse, da der sendes en kvittering på modtagelse af dit høringssvar. 

Du har også mulighed for at sende dine kommentarer til helhedsplan@jammerbugt.dk eller med posten til Jammerbugt Kommune, Toftevej 43, 9440 Aabybro mrk. "Helhedsplan17".









Hvis du har adressebeskytelse sæt kryds her





Logo
Helhedsplan17
Vær med!
Teknisk anlæg, virksomhed og VVM

Du er her: Retningslinjer Teknisk anlæg, virksomhed og VVM VVM-pligtige anlæg

VVM-pligtige anlæg

4.20 VVM-pligtige anlæg

VVM-pligtige anlæg kan ikke realiseres førend, der er etableret konkrete kommuneplanretningslinjer med ledsagende miljøkonsekvensvurderingsrapport.

Redegørelse

Kommuneplanen indeholder retningslinjer for VVM-pligtige anlæg, hvor der endnu ikke er udarbejdet en miljøkonsekvensvurderingsrapport, såsom retningslinjerne for vindmøller og omfartsveje. Disse retningslinjer er retningsgivende arealreservationer, og de vil blive fulgt op med konkrete rammer i et kommuneplantillæg med ledsagende miljøkonsekvensvurderingsrapport. Først herefter kan projektet realiseres.

Der skal tilvejebringes en miljøkonsekvensvurderingsrapport, også selvom projektet tænkes indplaceret indenfor rammerne af en gældende lokalplan og/ eller kommuneplanramme.

4.21 Indvinding af hvidt sand i Tranum Klitplantage

Der kan efter VVM-reglerne gennemføres det projekt, som Naturstyrelsen Vendsyssel har anmeldt, med de begrænsninger, der følger af vilkårene i råstoftilladelse samt inden for rammerne af VVM-redegørelsen

Der kan indvindes hvidt sand indenfor gravegrænsen, som fremgår af kortet.

Indvindingen skal ske i 3. faser, som fremgår af kortet.

I hver fase skal indvindingen opdeles i etaper. Der må være to etaper åbne ad gangen efter princippet, at etape 3 ikke kan påbegyndes før etape 1 er efterbehandlet og godkendt af tilsynsmyndigheden.

Der må ikke etableres støjende fritidsaktiviteter som for eksempel motorsport, vandsport og lignende. Der må ligeledes ikke etableres "put and take" søer i området.

Efterbehandlingen af graveområdet skal følge principperne angivet i VVM-redegørelsen. Efterbehandling af råstofindvinding i kommunens naturområder, skal som hovedregel være til naturformål og rekreative formål. Ved efterbehandling af råstofgrave skal hensynet til grundvandsbeskyttelse veje tungt.

De detaljerede forhold vedrørende efterbehandling vil fremgå af råstoftilladelsen.

Redegørelse

Retningslinjerne giver Jammerbugt Kommune mulighed for at give råstoftilladelse til indvinding af hvidt sand i Tranum Klitplantage på nærmere vilkår. Råstoftilladelsen erstatter en VVM-tilladelse.

Retningslinjerne er indarbejdet i Helhedsplan 17 på baggrund af kommuneplantillæg fra april 2014 udstedt af Naturstyrelsen, se link nedenfor.

4.22 Tørvegravning i Store Vildmose

I tørvegravningsområdet i Store Vildmose kan der indvindes tørv på det areal, der er vist på kortet, i alt ca. 173 ha. Tørven må indvindes ned til 15 cm over mineraljordslaget. Indvindingen kan finde sted i en periode på op til 25 år.

Redegørelse

Retningslinjen for tørveindvinding i Store Vildmose er fastlagt i forbindelse med Pindstrup Mosebrug A/S' ansøgning om tilladelse til fortsat indvindig af tørv i området. Området ligger nord for Nørhalne og Biersted, mellem Holtebakkevej og Biersted Mosevej.

Retningslinjen er fastlagt som en tilføjelse til Helhedsplan13. Den er udarbejdet med hjemmel i planlovens § 11 g om VVM-pligtige anlæg, da indvindingsområdet med tørvegravning er større end 150 ha. Projektet og dets virkninger på miljøet er beskrevet i "VVM for tørvegravning i Store Vildmose - VVM-redegørelse og miljørapport for Pindstrup Mosebrug A/S".

Der kan ikke foretages ændring af projektet, uden at kommunen forinden har foretaget en konkret vurdering af, om ændringen forudsætter en fornyet VVM-behandling.

 

SKAL DER VÆRE LINK TIL VVM-REDEGØRELSEN??