click me

Vær med

Du kan sende kommentarer til forslag til Helhedsplan17 ved at benytte formularen nedenfor, hvor du også kan vedhæfte billede, kort og tekst. Du bedes venligst oplyse en emailadresse, da der sendes en kvittering på modtagelse af dit høringssvar. 

Du har også mulighed for at sende dine kommentarer til helhedsplan@jammerbugt.dk eller med posten til Jammerbugt Kommune, Toftevej 43, 9440 Aabybro mrk. "Helhedsplan17".









Hvis du har adressebeskytelse sæt kryds her





Logo
Helhedsplan17
Vær med!
Naturbeskyttelse

Du er her: Retningslinjer Naturbeskyttelse Korridorer

Korridorer

8.7 Blå og grønne korridorer

I de Blå og grønne korridorer, der er vist på kortet, skal planlægning og administration vedrørende arealanvendelsen og tilstanden forbedre levesteder og spredningsmuligheder for de dyr og planter, som korridorerne skal sikre. På naturarealer kan kommunens naturplanlægningssystem anvendes til at dokumentere forbedringerne. 

Redegørelse

De Blå og grønne korridorer indeholder typisk en stor koncentration af naturarealer, som muliggør spredning af planter og dyr, men alle korridorer indeholder strækninger uden natur, hvor spredningsmulighederne skal forbedres.

De Blå og grønne korridorer skal sikre, at bestande af planter og dyr kan spredes i landskabet og udveksle tilstrækkeligt med individer og gener til at fastholde en bæredygtig udvikling. Samtidig skal korridorerne gøre det muligt for plante- og dyrearter at komme til de nye levesteder, der skabes i landskabet. Det gælder eksempelvis nye vandhuller, vådområder, skovrejsningsområder og læhegn.

Der er udpeget store overordnede forbindelser mellem de vigtigste naturområder, men der findes samtidig et net af små korridorer og ledelinjer over alt i landskabet f.eks. langs markveje og små vandløb.

De udpegede korridorer indeholder seks kategorier: 

  • skovkorridorer (inkl. områder med skovrejsning eller mange levende hegn)
  • tørbundskorridorer (overdrev, heder, klitområder m.v.)
  • våde korridorer (vandløb og deres omgivelser, moser osv.)
  • strandengskorridorer
  • vandhulsområder, hvor tætheden af vandhuller er stor og muliggør spredning
  • åbne områder (uden skov, hegn og lignende), der er særligt værdifulde for rastende fugle

De Blå og grønne korridorer er forskellige med hensyn til naturtyper og arter, men de rummer alle en koncentration af værdifuld natur, som beskyttede naturtyper og skove. Derudover rummer de udpegede korridorer varierende andele af intensivt drevne landbrugsarealer, som udgør potentiel natur.

I forvaltningen af de Blå og grønne korridorer er det vigtigt at vurdere, om en påtænkt ændring i arealanvendelsen eller tilstanden er forenelig med de naturtyper og arter, korridoren skal sikre. En ændring i form af f.eks. tilplantning kan være gavnlig for en skovkorridor, men uønsket i en korridor med lysåbne naturarealer som enge, heder og overdrev.

8.8 Barrierer for dyre- og plantelivet

I de Blå og grønne korridorer, der er vist på kortet, skal barrierer for spredningen af dyr og planter i form af veje, jernbaner og andre tekniske anlæg, så vidt muligt undgås. Hvor et nyt anlæg med barrierevirkning ikke kan undgås, skal virkningen reduceres mest muligt. 

Redegørelse

Barrierer for planters og dyrs spredning kan være vidt forskellige. Mens planters udbredelse kan bremses af bebyggede eller dyrkede arealer, virker tekniske anlæg som veje, jernbaner og visse ledningsanlæg som barrierer for mange vilde dyr. Barrierer for spredning er et væsentligt problem, idet isolerede bestande af dyr og planter har dårlige betingelser for langsigtet udvikling. For sårbare dyrearter kan trafikdrab også være et problem ved direkte at reducere bestanden. Hvor nye tekniske anlæg nødvendigvis må passere en korridor, er det et krav, at barrierevirkningen bliver mindst mulig, f.eks. ved at der etableres effektive faunapassager. I visse tilfælde kan der også være behov for hegning af vejanlæg, så dyrene ledes til de egnede passagemuligheder, og trafikdrab undgås. De Blå og grønne korridorer kan mindske barriereeffekten af vejanlæg ved at understøtte etablerede og kommende faunapassager og lignende. For at sikre, at dyrene benytter de ønskede ruter i landskabet, kan anlæggelsen af faunapassager efter behov ledsages af forbedringer af de Blå og grønne korridorer i tilknytning til passagerne.