click me

Vær med

Du kan sende kommentarer til forslag til Helhedsplan17 ved at benytte formularen nedenfor, hvor du også kan vedhæfte billede, kort og tekst. Du bedes venligst oplyse en emailadresse, da der sendes en kvittering på modtagelse af dit høringssvar. 

Du har også mulighed for at sende dine kommentarer til helhedsplan@jammerbugt.dk eller med posten til Jammerbugt Kommune, Toftevej 43, 9440 Aabybro mrk. "Helhedsplan17".









Hvis du har adressebeskytelse sæt kryds her





Logo
Helhedsplan17
Vær med!
Naturbeskyttelse

Du er her: Retningslinjer Naturbeskyttelse Efterbehandling af råstofsgrave

Efterbehandling af råstofsgrave

8.12 Efterbehandling af råstofgrave

Efterbehandling af råstofindvinding i Regionale naturområder, Blå og grønne korridorer og Naturområder skal som hovedregel være til naturformål og rekreative formål. Ved efterbehandling af råstofgrave skal hensynet til grundvandsbeskyttelse veje tungt.

Redegørelse

Region Nordjylland udpeger regionale råstofområder i Råstofplanen. Ved udlæg af de regionale råstofområder sker der en afvejning mellem de samfundsmæssige behov for forsyning med råstoffer og de øvrige interesser, herunder naturinteresser. I de regionale råstofområder kan råstoferhvervet i udgangspunktet forvente at få tilladelse til at indvinde råstoffer. Kommunen er myndighed på råstoftilladelser og stiller vilkår om, hvordan og i hvilket omfang indvindingen kan foregå. Hvor de regionale råstofområder også ligger i Regionale naturområder, Naturområder og Blå og grønne korridorer er det særligt i forbindelse med efterbehandlingen, at der er mulighed for at varetage hensyn til natur. Det kan ske ved, at der stilles vilkår om, at arealet skal efterbehandles til naturformål.

Grundvandet udsættes for en øget risiko for forurening, når de beskyttende jordlag over grundvandsmagasinet fjernes. Det sker typisk ved en indvinding af sand, grus og sten, at den beskyttende kappe af muld og overjord fjernes og lægges i depoter til brug ved efterbehandlingen. Derefter bortgraves råstofforekomsten ofte ned til én meter over grundvandsspejlet, hvorefter overjord og muld lægges tilbage ved efterbehandlingen. Når arealet så igen tages i brug til almindelig landbrugsdrift, vil grundvandets beskyttelse være reduceret og der vil være større risiko for udvaskning af gødningsstoffer og sprøjtemidler til grundvandet. Ved andre former for efterfølgende anvendelse kan der optræde andre typer forureninger, der også let får adgang til grundvandet.

8.13 Indvinding af hvidt sand i Tranum Klitplantage

Graveområdet skal efterbehandles til naturformål og/ eller rekreative formål.

Redegørelse

Der må ikke etableres støjende fritidsaktiviteter som for eksempel motorsport, vandsport og lignende. Der må ligeledes ikke etableres "put and take" søer i området.

Efterbehandlingen af graveområdet skal følge principperne angivet i VVM-redegørelsen. Efterbehandling af råstofindvinding i kommunens naturområder, skal som hovedregel være til naturformål og rekreative formål. Ved efterbehandling af råstofgrave skal hensynet til grundvandsbeskyttelse veje tungt.

Der kan ikke foretages ændring af projektet, uden at kommunen forinden har foretaget en konkret vurdering af, om ændringen forudsætter en fornyet VVM-behandling.

De konkrete krav som råstofindvindingen skal opfylde fastlægges i ”Tilladelse til råstofindvinding”. Denne tilladelse meddeles efter råstofloven og indeholder vilkår vedrørende indvindingens tilrettelæggelse plus efterbehandling af området.

Se mere under Retningslinje 4.20 under VVM-pligtige anlæg.

8.14 Tørvegravning i Store Vildmose

Graveområdet skal efterbehandles til naturformål med fokus på at området på langt sigt kan udvikle sig til aktiv højmose.

Redegørelse

Retningslinjen for tørveindvinding i Store Vildmose er fastlagt i forbindelse med Pindstrup Mosebrug A/S' ansøgning om tilladelse til fortsat indvindig af tørv i området. Området ligger nord for Nørhalne og Biersted, mellem Holtebakkevej og Biersted Mosevej.

Retningslinjen er fastlagt som en tilføjelse til Helhedsplan13. Den er udarbejdet med hjemmel i planlovens § 11 g om VVM-pligtige anlæg, da indvindingsområdet med tørvegravning er større end 150 ha. Projektet og dets virkninger på miljøet er beskrevet i "VVM for tørvegravning i Store Vildmose - VVM-redegørelse og miljørapport for Pindstrup Mosebrug A/S".

Der kan ikke foretages ændring af projektet, uden at kommunen forinden har foretaget en konkret vurdering af, om ændringen forudsætter en fornyet VVM-behandling.

De konkrete krav som råstofindvindingen skal opfylde fastlægges i ”Tilladelse til råstofindvinding”. Denne tilladelse meddeles efter råstofloven og indeholder vilkår vedrørende indvindingens tilrettelæggelse plus efterbehandling af området.

Se mere under Retningslinje 4.20 under VVM-pligtige anlæg.