click me

Vær med

Du kan sende kommentarer til forslag til Helhedsplan17 ved at benytte formularen nedenfor, hvor du også kan vedhæfte billede, kort og tekst. Du bedes venligst oplyse en emailadresse, da der sendes en kvittering på modtagelse af dit høringssvar. 

Du har også mulighed for at sende dine kommentarer til helhedsplan@jammerbugt.dk eller med posten til Jammerbugt Kommune, Toftevej 43, 9440 Aabybro mrk. "Helhedsplan17".









Hvis du har adressebeskytelse sæt kryds her





Logo
Helhedsplan17
Vær med!
Naturbeskyttelse

Du er her: Retningslinjer Naturbeskyttelse

Naturbeskyttelse

Temaet "Naturbeskyttelse" vil blive revideret ved temarevision i planperioden 2017-2021 - under temaet "Fremtidens landskaber", og teksten i dette kapitel om "naturbeskyttelse" og tilhørende retningslinjerne er derfor ikke tilrettet.

 

Jammerbugt Kommune rummer mange natur- og landskabsrigdomme. Nogle er, selv i international sammenhæng, helt enestående.

Som nogle af de vigtigste naturområder i Jammerbugt Kommune kan nævnes:

  • Store Vildmose, der er en af Nordeuropas største højmoser, men som gennem mange år er blevet drænet og opdyrket, så det nu kun er en mindre del, der stadig er levende højmose.
  • Vejlerne og Ulvedybet er inddæmmede områder med lavvandede søer, store arealer med rørskov samt ferske enge. Disse områder er begge fuglereservater af international betydning for især vadefugle, svaner og gæs.
  • Limfjorden, som er Danmarks største fjordområde.
  • Klit- og hedelandskaberne langs Vestkysten rummer de tætbefolkede sommerhusområder, men også nogle af de største uberørte naturområder, med en meget særegen flora og fauna.

Foruden disse kendte naturområder har Jammerbugt Kommune en mosaik af større og mindre naturarealer. De større naturområder af regional betydning er skove, overdrev, heder, klitlandskaber med et varieret dyreliv, samt karakteristiske landskaber og geologiske formationer som for eksempel den imponerende Lien skrænt. Disse større sammenhængende arealer rummer vigtige naturressourcer, der giver mulighed for en stor biologisk diversitet af vilde planter og dyr, og er af afgørende betydning for spredningen. I det mere intensivt dyrkede landbrugsland er der små naturområder i mosaikforekomst mellem de dyrkede marker. Den mindre sammenhæng mellem naturarealer gør, at de små naturområder er sårbare, idet planter og dyr har svært ved at sprede sig fra ét naturområde til et andet.

De mange både store og små ekstensivt udnyttede naturarealer indebærer, at næsten enhver udvikling af veje, byer, industriområder, forbindelseslinjer, landbrugserhverv osv., kommer til at berøre værdifulde naturarealer, kulturmiljøer eller påvirke landskabsbilledet.

 

Vandløbsnære arealer/ ådale

De vandløbsnære arealer langs vandløb og åer, udgør et væsentligt naturelement i landskabet, både som spredningskorridorer og som arealer med våde naturtyper som ferske enge og moser. De mange interesser langs vandløb/ ådale gør det vigtigt at sikre en helhedsorienteret og bæredygtig forvaltning, der tager hensyn til både naturindhold, landskab og driftsmæssig udnyttelse. Det er af afgørende betydning, at det naturlige samspil mellem vandløb og vandløbsnære arealer kan udfoldes i vidt omfang, og at aktiviteter som drift af arealer, tekniske anlæg og kulturtekniske indgreb ikke modvirker dette samspil.

Drift af de vandløbsnære arealer skal så vidt muligt ske på en bæredygtig måde, hvor der tages hensyn til miljø og natur, for at begrænse belastningen med næringsstoffer og sprøjtemidler mest muligt.

Eksisterende spærringer mv. som forringer mulighederne for at genoprette naturværdier og det naturlige samspil mellem vandløb og vandløbsnære arealer, skal fjernes i det omfang det fremgår af den kommunale vandhandleplan som udmønter den statslige vandplan.

 

NATURA 2000-områder

Natura 2000-områderne er en fællesbetegnelse for de internationale naturbeskyttelses­områder bestående af Ramsarområder, EF-fuglebeskyttelses- og EF-habitatområder. Områderne rummer naturværdier af international betydning. Ramsarkonvention har til formål at beskytte udpegede vådområder, der har international betydning navnlig for vandfugle. Indenfor EU er Ramsarkonventionen fulgt op af et EU-direktiv om beskyttelse af vilde fugle indenfor et antal udpegede fuglebeskyttelsesområder. Tilsvarende har EU vedtaget et direktiv, habitatdirektivet, til beskyttelse af en række vildtlevende dyr og planter samt naturtyper. Habitatdirektivet omhandler dels beskyttelse af arter og naturtyper indenfor de udpegede habitatområder, og dels beskyttelse af udvalgte arter (bilag IV arter) uanset hvor de forekommer.

Staten har udpeget 246 Natura 2000-områder i Danmark, og kommunerne er forpligtet til at beskytte og fremme udbredelsen af arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for de enkelte Natura 2000-områder.

Der ligger seks Natura 2000-områder helt eller delvist indenfor Jammerbugt Kommune:

  • Nr. 12: Store Vildmose
  • Nr. 13: Svinkløv Klitplantage og Grønnestrand
  • Nr. 15: Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal
  • Nr. 16: Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg
  • Nr. 21: Ejstrup Klit, Egvands Bakker og Lien med Underlien
  • Nr. 216: Saltum Bjerge

For hvert område er der et udpegningsgrundlag, der lister en række arter og/ eller naturtyper, som skal bevares.

Kommunens planlægning og administration i almindelighed må ikke medføre forringelse af naturtyper og levesteder for arter eller medføre væsentlig forstyrrelser af de arter, som de internationale naturbeskyttelsesområder er udpeget for. Der kan dog planlægges og gennemføres foranstaltninger, som vil medføre forbedringer af naturforholdene i det berørte område. Det betyder, at der for planer eller projekter – uanset om de er beliggende inden for eller uden for Natura 2000-områder – skal udarbejdes en konsekvensvurdering, hvis det ikke kan udelukkes, at der kan være en væsentlig påvirkning af områdets arter og naturtyper.

På baggrund af statslige Natura 2000-planer vedtaget i december 2011, har Jammerbugt Kommune, enten selv eller i samarbejde med nabokommuner, udarbejdet seks Natura 2000-handleplaner, der sætter rammerne for kommunens fremtidige indsatser med hensyn til sikringen af naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget.

 

Streng beskyttelse af særlige arter

Habitatdirektivets artikel 12 indeholder et krav om streng beskyttelse af forskellige dyrearter – uanset om de forekommer indenfor eller udenfor Natura 2000 områderne. Arterne fremgår af direktivets bilag IV. Kravet om streng beskyttelse af disse arter betyder, at den planlæggende eller administrative myndighed er forpligtet til at tage højde for og vurdere, hvorvidt der, inden for de pågældende områder, forekommer bilag IV-arter, som vil kunne blive påvirket af afgørelser, planer eller projekter.