Jammerbugt Kommune meddeler normalt ikke landzonetilladelse til at opføre et sommerhus i landzone, idet dette er i strid med formålet med landzonebestemmelserne. Derimod meddeles der normalt landzonetilladelse til at opføre et sommerhus i et område, hvor der i forvejen er tinglyst en deklaration om bebyggelse til fritidsformål, og det pågældende område i Helhedsplanen er udlagt til fremtidigt sommerhusområde.
Der meddeles landzonetilladelse til opførelse/ indretning af et gæstehus/ anneks i tilknytning til en bolig på vilkår af:
- at bebyggelsen medregnes i beboelseshuset bruttoareal,
- at der ikke indrettes køkken, (tekøkken er tilladt)
- at ved nybygning skal bebyggelsens taghældning være tilsvarende den eksisterende beboelsesbygning,
- at ved tilbygning skal materiale- og farvevalg samt taghældning være tilsvarende den eksisterende beboelsesbygning ud fra et landskabshensyn,
- at bebyggelsen ikke gøres til genstand for særskilt udlejning (folkeregisteradresse),