Naturbeskyttelseslovens § 21 indeholder et forbud mod lysreklamer i det åbne land. Det skyldes, at lys fra kraftige lyskilder kan genere og ødelægge oplevelsen af natur- og landskabsværdierne. I de senere år er der set en tendens til, at lyskanoner og belysning af siloer, store husgavle, kirker, træer og lignende breder sig i det åbne land som vartegn og indirekte reklamer for virksomheder og institutioner.
Ifølge Færdselslovens § 99 kan Politiet af trafiksikkerhedsmæssige grunde forlange, at generende lys afskærmes eller fjernes.
Der skal tages stilling til lysforurening i forbindelse med etablering af lys på ridebaner, ved fiskeparker og anvendelse af lysstriber i loftet på halbyggerier i det åbne land. Desuden ved anvendelse af belysning i sommerhusområder, belysning af P-pladser ved fx golfbaner og ved vindmøller.
Ved belysning af trafikanlæg skal det vurderes, om belysningen medfører lysforurening, og hvordan denne eventuelt begrænses.
Retningslinjen har særlig betydning i de øde og højt prioriterede landskaber og natur- og kulturmiljøer, men også i det almindelige landbrugsland.