Områdetyper

Som hovedregel omfatter det regionale kystlandskab:

• Fredede områder, nationale beskyttelsesområder, internationale fuglebeskyttelsesområder, regionale naturområder, øvrige særligt værdifulde landskaber, geologiske interesseområder og -beskyttelsesområder, kirkebeskyttelseszoner og kulturgeografiske beskyttelsesområder.
• Områder med høj landskabelig kvalitet, jf. fredningsplanens delområdebeskrivelser og sårbare områder, der opfattes som en del af kyst- eller fjordlandskabet, selvom der ikke er visuel kontakt med kysten – eksempelvis visse rimme-/ dobbelandskaber, indlandsklitter og lignende.
• Småarealer i tilknytning til områder med høj beskyttelsesværdi.
• Områder mellem punktvise bebyggelser i landskabet.
• Åbne, uberørte landskaber, grønne kiler eller større sammenhængende områder uden markante landskabelige værdier, men med visuel kontakt til kysten, og som ikke ligger i tilknytning til eller er præget af større tekniske anlæg eller byudvikling.

Særlige typer anlæg kan etableres inden for område A, når der foreligger en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse herfor, og hvis det sker uden at tilsidesætte landskabelige eller naturmæssige hensyn.

Det drejer sig blandt andet om:

• Etablering af støttepunkter/ mindre rekreative anlæg i områder af stor naturmæssig, landskabelig og rekreativ værdi.
• Aktiviteter, der sigter på formidling af væsentlige natur-, landskabs-, kulturhistoriske eller geologiske værdier, vil kunne etableres inden for eksisterende bygningsrammer, hvis det er foreneligt med hensynet til arealinteresserne og er planlægningsmæssigt og funktionelt begrundet.
• Begrænset landværts byggemulighed efter konkret vurdering i form af huludfyldning i mindre landsbyer, som ikke er særskilt afgrænset eller omfattet af landzonelokalplan. For særskilt afgrænsede landsbyer eller lokalplanlagte byer kan der ske mindre byudvikling samt inddragelse af nye arealer.
• Udvidelse af eksisterende campingpladser.
• Faciliteter der er nødvendige for fiskerierhvervet.

Retningslinjen er ikke til hinder for, at eksisterende bygninger kan udnyttes i overensstemmelse med kommuneplanens øvrige retningslinjer.

Det planlagte kystlandskab omfatter allerede planlagte arealreservationer og områder, der kræver nærmere planlægning, samt tracéer eller områder uden markante, regionale landskabs- eller naturinteresser. Det drejer sig typisk om almindelige landbrugsområder og bynære områder uden markante landskabs- eller naturinteresser.

Område B omfatter følgende anvendelser:

• Kommuneplanramme (bolig, erhverv og offentlige formål)
• Afgrænsningsby eller lokalplanlagt by i landzone
• Særlige ferie- og fritidsanlæg
• Råstofområder
• Vindmølleparker
• Sommerhusområder
• Tekniske anlæg
• Campingpladser
• Havne og lufthavne

Retningslinjen betyder, at arealer udlagt til ét formål ikke kan udnyttes til et andet formål.

Fremtidig byudvikling skal drejes væk fra kysten for at sikre så lange, åbne kyststrækninger som muligt og lokaliseres derfor i tilknytning til og bag eksisterende bebyggelse. Eventuel overførsel til område B sker i forbindelse med revision af kommuneplanen. Overførsel af dele af de i kystzone A og C viste perspektivområder, jf. kortet, kan komme på tale, hvor eksisterende rammer er udnyttet fuldt ud, eller hvor eksisterende arealudlæg tilbageføres til område A eller C. Forslag til ændringer vil primært skulle fremsættes i forbindelse med kommuneplanrevisionen.

Inden for kystnærhedszonen er udlagt en række råstofområder. Udlæg af nye råstofområder forudsætter, at området er optaget i Råstofplanen, og at de pågældende råstoffer ikke kan indvindes uden for kystnærhedszonen.

Tekniske anlæg skal så vidt muligt placeres landværts eksisterende anlæg eller i byzone.

Eksisterende campingpladser kan udvides, hvis det er visuelt, landskabeligt og miljømæssigt ubetænkeligt.

Kystlandskabet omfatter den del af kystnærhedszonen, der ikke er omfattet af A og B - det vil i realiteten sige områder uden eller med begrænset visuel forbindelse med kysten samt områder, som ikke er præget af denne. Desuden omfatter kystlandskabet arealer langs større vejanlæg. Kystlandskabet kan indeholde enkelte mindre områder af høj landskabelig og naturmæssig værdi, men primært almindelige landbrugsområder. Samtlige bestemmelser i kommuneplanen, Planloven og Naturbeskyttelsesloven gælder for de relevante områdetyper eller anlæg i område C.

Den visuelle kontakt med kysten er i område C oftest begrænset. Imidlertid vil etablering af anlæg eller ændret anvendelse mange steder kunne ses over store afstande afhængig af terræn, beplantning og bebyggelse. Da område C primært omfatter ubebyggede dele af kystnærhedszonen skal det sikres og gennem anvendelse af visualiseringer belyses, at anvendelsen kun får lokal og begrænset visuel påvirkning. Således bør eventuelle anlæg tilpasses eksisterende bebyggelse og anlæg i området såvel i højde, udstrækning som anvendelse, så den visuelle påvirkning af omgivelserne bliver mindst muligt, og eventuel visuel påvirkning af kysten skal undgås. Risikoen for at anlæg kan medføre visuel virkning over store områder gælder i særlig grad de omfattende, lavtliggende fjordlandskaber med "dobbelt kyst" i den østlige del af Limfjorden.

Definition vedr. kystnærhedszonen