click me

Vær med

Du kan sende kommentarer til forslag til Helhedsplan17 ved at benytte formularen nedenfor, hvor du også kan vedhæfte billede, kort og tekst. Du bedes venligst oplyse en emailadresse, da der sendes en kvittering på modtagelse af dit høringssvar. 

Du har også mulighed for at sende dine kommentarer til helhedsplan@jammerbugt.dk eller med posten til Jammerbugt Kommune, Toftevej 43, 9440 Aabybro mrk. "Helhedsplan17".









Hvis du har adressebeskytelse sæt kryds her





Logo
Helhedsplan17
Vær med!
Kulturhistorie

Du er her: Retningslinjer Kulturhistorie Kulturmiljøer

Kulturmiljøer

7.1 Beskyttede kulturværdier

Indenfor arealer omfattet af fredning eller af Naturbeskyttelseslovens og Museumslovens generelle beskyttelsesbestemmelser, skal hensynet til eksisterende kulturværdier respekteres.

Redegørelse

Retningslinjen omhandler diger beskyttet iht. Museumsloven, arealer omfattet af Naturbeskyttelseslovens bygge- og byggebeskyttelseslinjer og fredninger - både generelle fredninger og fredninger af kirkeomgivelser – Provst Exner Fredninger. I administrationen af disse bestemmelser lægges der vægt på at tage et samlet hensyn til natur, landskab, geologi og de kulturhistoriske interesser.

7.2 Beskyttelse af de værdifulde kulturmiljøer

Inden for afgrænsningen af de udpegede områder skal de kulturhistoriske værdier beskyttes. Byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb, der i væsentlig grad vil forringe oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier, må ikke finde sted i disse områder.

Redegørelse

Ved udpegning af et værdifuldt kulturmiljø er der ikke tale om en fredning. I tilfælde af, at der skal ske byggeri eller ændret anvendelse inden for kulturmiljøets afgrænsning, skal der ske en afvejning af de forskellige hensyn, så kulturbeskyttelseshensynene varetages. F.eks. vil et borganlæg, der oprindeligt har ligget på en holm i et sumpområde, miste meget af sin karakter og oplevelsesværdi, hvis omgivelserne drænes og kultiveres, så det kommer til at ligge i et opdyrket tørbundsområde.

På kortet ses de udpegede værdifulde kulturmiljøer, som skal sikres såvel i byzone og sommerhusområder, som i landzone.

I skemaet ses en kort beskrivelse af de udpegede værdifulde kulturmiljøer, og der linkes til mere uddybende bekrivelser af det enkelte kulturmiljø. Heri fortælles om baggrunden for udpegningen, om sårbarhed og trusler for det enkelte kulturmiljø og hvilke beskyttelseshensyn, der skal varetages.  

Nr. Sted Beskrivelse
7d Ågård Voldsted
37 Store Vildmose Højkoncentrationer, agersystemer, tørvegravning, opdyrkning/afvanding, landbrug, "staldgård"
38 Moseby Landsby, slynget vejby, briketfabik
39 Birkelse Herregård
56 Gjøl Landsby, slynget vejby, firskerleje, lystbådehavn, ophalersteder, udskibningssted, herregård, minkavl
57 Øland Herregård, kloster, kirke, landsbyer
58 Kokkedal Slot Herregård
59 Alsbjerg Fortidsminder
60 Janum Kjøt Fortidsminder
61 Fosdal-Telling-Lerup Agersystemer, fortidsminder, landsby, kirke
62 Svinkløv Badehotel, kilde
63 Hingelbjerge Højkoncentrationer - flere perioder
64 Thorupstrand Skudehandel, fiskerleje, slæbested, redningsstation
65 Klim Bjerg Kalkindvinding
66 Klim Valgmeninghedskirke, friskole
67 Korsholm Fortidsminder
68 Husby Hole Fortidsminder - forhistorisk tid og middelalder
69 Skræm Fortidsminder
70 Bejstrup Randlandsby
71 Manstrup Landsby med forte

 Skema 7.1

 

7.3 Sikring af kulturhistorien generelt

Udpegning af værdifulde kulturmiljøer er ikke udtømmende, og der vil være andre værdifulde kulturmiljøer og kulturhistoriske enkeltelementer, som skal sikres bevaret gennem planlægning og administration. Hertil hører også en sikring af de markante fortidsminder og de fredede bygningsanlæg, som tydelige kendingsmærker i landskabet. 

Redegørelse

Kommunen er opmærksomhed på også at beskytte de mange kulturmiljøer, der ikke er udpeget. Nogle af disse fremgår af museernes, Kulturstyrelsens og Naturstyrelsens registreringer.

I dag er opmærksomheden i høj grad rettet mod samlede kulturmiljøer. Det bør ikke føre til, at indsatsen for at beskytte de kulturhistoriske enkeltelementer og spor bliver svækket.

Hvad angår de kulturhistoriske elementers fremtræden i landskabet, har opmærksomheden været rettet mod kirkerne. Men en vigtig opgave er også at sikre de markante fortidsminder og de markante, fredede bygningsanlægs synlighed i landskabet.

Det kan ske ved gennem planlægning, administration og pleje at hindre skovtilplantning og tilgroning, byggeri, anlæg eller andre forhold, der visuelt kan sløre eller forringe oplevelsen af disse anlæg i landskabet. Eksempler er skovrejsning, telemaster, vindmøller eller højspændingsanlæg, der på lang afstand kan forstyrre herregårde, sømærker, fyr, gamle vind- og vandmøller, gravhøje og lignende.

7.4 Lokalplan i kulturmiljøer

Når der udarbejdes lokalplaner, der går ind i de udpegede kulturmiljøer, bør disse indeholde bevarende bestemmelser. Der bør foreligge en registrering af kulturværdierne, som er tilstrækkelig til at vurdere forhold, der skal reguleres i lokalplanen. 

Redegørelse

Retningslinjen skal forebygge, at lokalplaner for værdifulde kulturmiljøer udarbejdes på et for spinkelt grundlag, så bevaringsinteresserne reelt ikke sikres. Lokalplanernes formål vil ofte være opførelse af nyt byggeri eller lignende, men det bør sikres, at planerne også varetager beskyttelsesinteresserne i de udpegede kulturmiljøer. Af hensyn til muligheden for at bedømme, om lokalplanens mål og bestemmelser er forenelige med hensynet til kulturværdierne, er det vigtigt, at den foreliggende viden bliver inddraget i planlægningen.

Ifølge den reviderede Museumslov skal planmyndigheden inddrage vedkommende statslige eller statsanerkendte kulturhistoriske museum, når der udarbejdes en lokalplan, der berører bevaringsværdier. Lokalplanlægning med bevarende sigte må ikke indeholde bindinger, som vil hindre fortsat landbrugsdrift efter tidssvarende metoder.