click me

Vær med

Du kan sende kommentarer til forslag til Helhedsplan17 ved at benytte formularen nedenfor, hvor du også kan vedhæfte billede, kort og tekst. Du bedes venligst oplyse en emailadresse, da der sendes en kvittering på modtagelse af dit høringssvar. 

Du har også mulighed for at sende dine kommentarer til helhedsplan@jammerbugt.dk eller med posten til Jammerbugt Kommune, Toftevej 43, 9440 Aabybro mrk. "Helhedsplan17".









Hvis du har adressebeskytelse sæt kryds her





Logo
Helhedsplan17
Vær med!
Klima

Du er her: Retningslinjer Klima Klimatilpasning

Klimatilpasning

13.1 Nedsivning på egen grund

Det skal gennem lokalplanlægning sikres, at der, hvor de geologiske forhold er tilstede, arbejdes for nedsivning på egen grund.

Redegørelse

Retningslinjen har sin baggrund i, at der flere og flere steder ses overbelastede kloakker og regnvandssystemer. Ved at planlægge for nedsivning på egen grund, hvor det er muligt, kan mængden af overfladevand, der ledes i kloakker begrænses.

13.2 Nyudlæg under kote 2

Der udlægges ikke nye arealer til erhvervsudvikling og boligudbygning, samt offentlige institutioner under kote 2.

Redegørelse

Formålet med denne retningslinje er, at det som hovedregel skal undgås, at der etableres byggeri eller planlægges for byudvikling i områder, der ligger under kote 2, da disse områder har større risiko for at blive oversvømmet i forbindelse med det stigende vandspejl.

13.3 Byomdannelse i lave områder

Ved byomdannelsesprojekter skal lavtliggende ormåder friholdes for byggeri, således at disse arealer ved ekstreme vejrforhold kan anvendes til regnvandsopsamling.

Redegørelse

Retningslinjen beskæftiger sig med allerede udbyggede områder. Baggrunden for retningslinjen er, at den øgede mængde nedbør gør det nødvendigt at tænke løsninger ind i den eksisterende bebyggelsesstruktur. Vandet skal have et sted at løbe hen, og retningslinjen skal sikre at områderne til vandet tænkes ind.

13.4 Vandet som aktivt element

Ved planlægning af nye byområder skal vandet tænkes ind som en væsentlig del af bybilledet. Vandet skal være et aktivt element i udformningen af nye byrum.

Redegørelse

Retningslinjen koncentrerer sig om nye byområder, og skal sikre at vandet tænkes ind som en væsentlig medspiller i et godt nærmiljø. Dermed skulle unødige oversvømmelser og skader på huse og veje kunne undgåes.

13.5 Blue-spots

Arealer, der ved fremtidig Blue-spot kortlægning fremstår som potentielle oversvømmelsesområder, skal gennem detailplanlægning inddrages som et aktivt element eller sikres således at de ikke skades.

Redegørelse

Med aktivt element menes, at arealer der oversvømmes kan anvendes som forsinkelsesbassin ved ekstremregn. Et område som kan anvendes til at modtage vand fra omkringliggende arealer. Med sikring menes at nogle områder kan være så sårbare, at de særligt skal sikres mod vandet.

13.6 Grundvand

Arealer, som inddrages til egentlig byudvikling, skal undersøges i forhold til grundvandsstanden og en eventuel stigning i grundvandstanden, for at kortlægge potentielle udfordringer.

Redegørelse

Retningslinjen sigter mod at lave en forundersøgelse af området til egentlig byudvikling. Der kan evt. foretages en screening af grundvandet via de værktøjer som er til rådighed gennem klimatilpasning.dk.