Skovrejsning

Skovrejsningsområderne er de områder, hvor rejsning af ny skov særligt fremmes. Staten yder tilskud til privat skovrejsning i skovrejsningsområder og i øvrige områder. Tilskuddet er forhøjet i skovrejsningsområder. Offentlige myndigheder kan kun plante skov i skovrejsningsområder.

Skovrejsningsområderne er ikke forbeholdt skovbrug. Ønsket om inddragelse af disse arealer til anden anvendelse skal behandles ud fra Helhedsplanens generelle retningslinjer. Der skal således ske en afvejning af interesserne, herunder land- og skovbrugshensyn. Tilplantningen er frivillig for lodsejere, og skovrejsning går ikke forud for fortsat landbrugsdrift.
Inden for skovrejsningsområderne og de øvrige områder, hvor skovrejsning er mulig, findes der små naturarealer, fortidsminder og andre beskyttede landskabselementer samt offentlige veje. Ved tilplantning skal hensynet til disse varetages. Det vil især ske ved administrationen af Naturbeskyttelsesloven og Bekendtgørelsen om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur.

Med Skovloven er det muligt at udlægge åbne naturarealer som en del af den nye skov. Det blev også muligt at friholde fredskovspligtige arealer for træbevoksning og i øvrigt integrere ikke-træbevoksede arealer i det fredskovspligtige areal. Det betyder, at der kan etableres skovrejsningsprojekter, der tager hensyn til både landskab, natur, kultur­historie og for eksempel muligheden for at genoprette tidligere vådområder i et skov­rejsnings­område. 

Det er ikke muligt at regulere de nye skoves udformning, træartsvalg og lignende i kommuneplanlægningen. Den gældende tilskudsordning for privat skovrejsning stiller dog krav om blandt andet etablering af skovbryn, og de største tilskud til privat skovrejsning ydes ved plantning af løvskov. 

Kommunalbestyrelsen anbefaler generelt:

• at der plantes varierede skove,
• at der planlægges lysåbne naturarealer og udsigtskiler, når der etableres skov
• at der drives naturnær skovdrift
• at der drives miljøvenlig skovbrugsdrift, herunder at der plantes løvtræarter særligt i drikkevandsområderne og
• at der skabes god adgang til de nye skove.

I forbindelse med skovrejsning er kommunen opdelt i følgende områder:

• Skovrejsningsområde.
• Område, hvor skovrejsning er uønsket.
• Øvrigt område, er de resterende arealer, hvor skovrejsning hverken er særligt ønsket eller uønsket.

Udpegningen af områder, hvor skovrejsning er uønsket, betyder, at der i disse områder ikke kan plantes skov. Eksisterende, lovligt anlagte skove og fredskovspligtige arealer berøres ikke af udpegningen. Læhegn og juletræs- og pyntegrøntsproduktion er ikke omfattet af forbudet. Reglerne om, hvad der er skov og hvad, der kan dyrkes på de enkelte arealer, findes i Skovloven og i Jordressourcebekendtgørelsen.

Kommunalbestyrelsen kan i visse tilfælde og efter konkret vurdering dispensere fra forbudet mod tilplantning i områder, hvor skovrejsning er uønsket.

Udpegningen er begrundet i ønsket om at friholde landskabelige sammenhænge, geologiske spor, natur- og kulturværdier m.v. for tilplantning. Den omfatter eksempelvis de internationale naturbeskyttelsesområder, mange fredede områder og en række kirkers og andre kulturspors omgivelser.

Definition vedr. skovrejsning

Politik for Natur og miljø

"Etablering af skov"

"Tilskud til privat skovrejsning"

Planloven

Skovloven

Jordressourcebekendtgørelsen