click me

Vær med

Du kan sende kommentarer til forslag til Helhedsplan17 ved at benytte formularen nedenfor, hvor du også kan vedhæfte billede, kort og tekst. Du bedes venligst oplyse en emailadresse, da der sendes en kvittering på modtagelse af dit høringssvar. 

Du har også mulighed for at sende dine kommentarer til helhedsplan@jammerbugt.dk eller med posten til Jammerbugt Kommune, Toftevej 43, 9440 Aabybro mrk. "Helhedsplan17".









Hvis du har adressebeskytelse sæt kryds her





Logo
Helhedsplan17
Vær med!
Jordbrug og skovrejsning

Du er her: Retningslinjer Jordbrug og skovrejsning

Jordbrug og skovrejsning

Jordbrug

Retningslinjerne for jordbrug gælder for Jammerbugt Kommunes 17 landskabskarakterområder. Retningslinjerne indeholder varierende bestemmelser afhængig af det enkelte landskabskarakterområdes frihedsgrader og landskabskarakter. I visse områder skal landbruget underordne sig områdets øvrige interesser, og i andre områder må der ikke etableres anlæg eller ske arealinddragelser, der på væsentlig måde begrænser muligheden for landbrugsdriften.

Der er endvidere bestemmelser om, at der skal laves en vurdering af landbrugets udviklingsmuligheder, inden der planlægges for ny byudvikling og nye ferie­- og fritidsanlæg i de højt prioriterede landbrugsområder.

Retningslinjerne indeholder desuden bestemmelser, der sikre de landskabelige værdier i forbindelse med landbrugsbyggeri.

Retningslinjerne er bestemmende for planlægning og for administration af landbrugssager.

Baggrund

Lov om Planlægning fastsætter, at kommuneplanen skal sikre varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og sikringen af særlig værdifulde landbrugsområder. Ligeledes skal kommuneplanen udpege arealer til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg til store husdyrbrug.

Kravet i Lov om Planlægning udløser hurtigt en række spørgsmål, som ikke lader sig besvare på en simpel måde. Det er ikke muligt at komme "landbruget" ned i en fælles definition, da erhvervet spænder over mange forskellige typer erhverv som kvægbrug, svinebrug, minkfarme, planteavl, specialprodukter, turistsalg. Det betyder også, at det er særdeles svært at udpege "værdifulde landbrugsområder", der dækker alle typer landbrug. Ligeledes er det svært at udpege områder til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg til store husdyrbrug, da denne type bygninger og anlæg kan udformes meget forskelligt.

Jammerbugt Kommune har i samarbejde med Københavns Universitet gennemgået et projekt, hvor der er set på en mere helhedsorienteret og tværsektoriel tilgang til jorden og til jordbrugserhvervet som ressource.

Udgangspunktet er, at alle arealer i princippet er landbrugsarealer dog således, at det ikke er alle former for landbrug, der kan være overalt.

Kommunen er blevet opdelt i 17 landskabskarakterområder efter landskabskarakterkortlægningsmetoden. Hvert af de 17 landskabsområder har gennemgået en værdikortlægning, hvor de lokale frihedsgrader i forhold til jordbrugserhvervet er gennemgået. Vurderingen af de forskellige frihedsgrader er foretaget på tre niveauer: "området generet", "jordanvendelsen" og "bygninger".

Værdikortlægningen er med til at tegne et billede af, hvilke arealer, der har høj frihedsgrad og dermed store muligheder for ændring og planlægning, både for kommunen og erhvervet selv. Modsat vil lav frihedsgrad vise, at arealerne kan bruges til landbrug, men miljøbelastningen fra de nuværende brug måske ikke kan ændres i væsentlig grad.

Eksempelvis vurderes overfladeafstrømning til Limfjorden til lav frihedsgrad, idet det netop ikke er alle typer landbrug, der kan dyrke denne jord uden restriktioner i forhold til eksempelvis efterafgrøder.

Værdikortlægningen tager udgangspunkt i gældende lovgivning og planlægning. Således er nitratklasserne, der baseret på de nuværende statslige modelberegninger, bestemmende for et områdes frihedsgrader i forhold til jordanvendelsen. Værdikortlægningen vil blive revideret såfremt de statslige modeller og dermed udpegningen af nitratklasser ændres væsentligt.

Landskabskarakterkortlægningen og værdikortlægningen har resulteret i, at der er udarbejdet retningslinjer for hvert af de 17 karakterområde.

Retningslinjerne for hvert af de 17 landskabskarakterområder afløser de tidligere retningslinjer for de regionale jordbrugsområder og jordbrugsområder.

 

Skovrejsning

Skovrejsningstemaet vil blive revideret ved temarevision i planperioden 2017-2021 - under temaet "Fremtidens landskaber", og teksten omkring skovrejsning nedenfor og i retningslinjerne er derfor ikke tilrettet.

Skovrejsningsområder tæt ved byer og landsbyer og som spredningskorridorer mellem eksisterende skove og naturområder prioriteres højt. Bynær skov kan medvirke til at øge livskvaliteten for byens borgere.

Skovrejsning har endvidere en positiv virkning som langsigtet drikkevandsbeskyttelse. Der er derfor god samfundsøkonomi i at kanalisere støtten til skovrejsning i retning af arealer, hvor der kan være behov for driftsændringer for at undgå forurening af drikkevandsressourcerne.

Traditionelt er skovrejsningsområderne primært udpeget af hensyn til grundvandsbeskyttelsen, for at fremme friluftsinteresserne, specielt omkring byer samt for at sikre spredningskorridorer for dyr og planter.

Ved revision af skovrejsningstemaet i Helhedsplan13 har der været særligt fokus på udpegning af skovrejsningsområder med henblik på grundvandsbeskyttelse. En del indvindingsoplande til boringer for almene vandværker lå i forvejen i skovrejsningsområder. Der er udlagt nye skovrejsningsområder i indvindingsoplande for boringer til følgende vandværker: Jonstrup, V. Hjermitslev, Birkelse, Gøttrup, Korsholm, Attrup, Kokkedalsmark, Torslev, Nørre Halne, Bejstrup og Hjortdal. Skovsgård, Øster Svenstrup og Brovst og omegn.

Der er desuden udpeget skovrejsningsområder i OSD-områderne (Områder med Særlige Drikkevandsinteresser) Aabybro og Tingskoven.

De eksisterende skovrejsningsområder fra Helhedsplan09, på ca. 6.300 ha, videreføres i Helhedsplan13 med visse reduktioner, se beskrivelse nedenfor. Der er udpeget yderligere ca. 2.900 ha. skovrejsningsområder i Helhedsplan13, i alt ca. 8.400 ha.

Skov dækker ca. 13,5% af arealet i Jammerbugt Kommune. I Helhedsplan13 udlægges i alt 9,7% af arealet i Jammerbugt Kommune til skovrejsningsområde.

 

Udpegning af skovrejsning uønsket

Områder, hvor skovrejsning er uønsket er områder, hvor skovtilplantning ikke er forenelig med de øvrige interesser, der skal tages hensyn til på arealet. Der kan være tale om områder, der er reserveret til vindmøller, råstofindvinding, vejudlæg, byudvikling m.v. Hovedparten af områder, hvor skovrejsning er uønsket, er dog udpeget med baggrund i andre landskabelige og kulturelle hensyn.

I Helhedsplan13 er der sket en udvidelse af områder, hvor skovrejsning uønsket. Udvidelsen er sket med baggrund i ønsker om at:

  • bevare indsigt til kirker med fjernbeskyttelseszoner
  • friholde regionale råstofområder for skovtilplantning
  • afveje interesser mellem grundvandbeskyttelse og historiske landskaber
  • bevare udsigten over Lien fredningen fra Hjortdal by og Hjortdalvej
  • friholde undersøgelseszone for omfartsvej ved Brovst for skovtilplantning

Områder hvor skovrejsning er uønsket er øget med ca. 13.000 ha, hvoraf ca. 800 ha var udpeget som Skovrejsningsområde i Helhedsplan09. Områder med skovrejsning uønsket udgjorde i Helhedsplan09 31% (ca. 27.000 ha) af Jammerbugt Kommunes areal. Med Helhedsplan13 er denne procentandel øget til 46% (ca. 40.000 ha).