click me

Vær med

Du kan sende kommentarer til forslag til Helhedsplan17 ved at benytte formularen nedenfor, hvor du også kan vedhæfte billede, kort og tekst. Du bedes venligst oplyse en emailadresse, da der sendes en kvittering på modtagelse af dit høringssvar. 

Du har også mulighed for at sende dine kommentarer til helhedsplan@jammerbugt.dk eller med posten til Jammerbugt Kommune, Toftevej 43, 9440 Aabybro mrk. "Helhedsplan17".









Hvis du har adressebeskytelse sæt kryds her





Logo
Helhedsplan17
Vær med!
Byer og byudvikling

Du er her: Retningslinjer Byer og byudvikling Byudvikling

Byudvikling

1.1 Byudvikling

Arealer til egentlig byudvikling skal udlægges ved hovedbyer og landsbyer, og områderne skal inddrages i byzone.

Redegørelse

Udvikling af byerne skal ske på en måde, der styrker målsætningerne om stærke byer.

Det fastholdes, at egentlig byudvikling hører til i byzone, og at dette kun kan udlægges ved byer med et vist indhold af service og/ eller funktioner, og i byer, hvor udviklingen har vist, at der er et ikke uvæsentligt behov for nye arealer til byfunktioner.

Se mere herom under politikken Attraktiv bosætningskommune

1.2 Tilgængelighed og transportformer

Væsentlige byfunktioner skal placeres centralt for betjening med kollektiv trafik og for de transportformer, som i øvrigt er væsentlige for de pågældende funktioner. 

Redegørelse

Det er væsentligt, at byerne indrettes, så tilgængelighed ikke alene måles på, om byfunktionerne kan nås i bil. Især centerformål som indkøb, uddannelsesinstitutioner, offentlige kontorer og fritidstilbud skal placeres med mulighed for adgang for alle befolkningsgrupper, så befolkningsgrupper med lavt bilejerskab (børn, unge og ældre) har let adgang til væsentlige funktioner.

Se også under politikken Forbedring af rammevilkår

1.3 Egentlig byudvikling og byformål

Egentlig byudvikling kan kun finde sted ved hovedbyer og landsbyer jf. byrollerne på kortet, og i udlæg i direkte tilknytning til eksisterende by. Planlægningen skal sikre sammenhængende byområder med klare grænser mellem by og land. 

Arealforbruget til byformål skal begrænses mest muligt. Ved udlæg af areal til byformål skal der tages hensyn til de nationale og regionale arealinteresser (regionale naturområder, råstofområder samt større uforstyrrede landskaber, kulturhistoriske miljøer, blå og grønne korridorer, grundvandsressourcer osv.). Desuden skal der tages hensyn til den eksisterende og planlagte overordnede infrastruktur. 

Redegørelse

Egentlig byudvikling omfatter arealforbrug til boligformål, erhvervsformål, centerformål, offentlige formål, tekniske anlæg, havneformål og lignende.

For at sikre byernes tætte og letopfattelige struktur i landskabet og for at minimere arealforbruget skal den fremtidige byudvikling ske i tilknytning til og i forlængelse af de eksisterende byområder. Byudviklingen skal samtidig sikre sammenhængende byområder med klare grænser mod det omgivende åbne land. 
Formålet med at sikre klare grænser mellem by og land, og dermed hindre spredt byudvikling er, at værne om landskabelige værdier, bykvaliteter og hensyn til landbrugserhvervet.

I planlægningen bør der udvises tilbageholdenhed med nyudlæg af arealer til byformål, hvor den eksisterende rummelighed forekommer tilstrækkelig. Ligeledes skal der ved landsbyer – under 1000 indbyggere – vurderes om Lov om Planlægning, § 5u skal anvendes. Kommunalbestyrelsen skal i disse landsbyer meddele tilladelse til opførelse af nye helårsboliger i umiddelbar tilknytning til landsbyer, medmindre væsentlige hensyn til landskab, natur, miljø, planlægning eller naboer afgørende taler imod.

Byudviklingsprincipper der skal tilgodeses ved udlæg af nye byvækstarealer:

 

1.4 Byudvikling i regionale områder

Inden for regionale naturområder og råstofområder må der som hovedregel ikke inddrages arealer til egentlig byudvikling. Der må som hovedregel heller ikke ske ændret arealanvendelse eller opføres bebyggelse, der ikke har direkte tilknytning til områdets regionale interesse, henholdsvis naturbeskyttelse og friluftsliv eller råstofindvinding.

Redegørelse

Denne retningslinje placerer byudviklingen uden for de regionale områder (regionale naturområder og råstofområder). Retningslinjen hindrer ikke opførelse af erhvervsmæssigt nødvendige driftsbygninger til land- og skovbrug. Bag udpegningen af regionale områder ligger et ønske om at sikre den fastlagte målsætning for området. Derfor indeholder retningslinjen for disse områder en hovedregel om ændret anvendelse og bebyggelse i relation til områdets målsætning. Retningslinjen er ikke et forbud mod ny bebyggelse i regionale områder, men angiver, at visse former for arealanvendelse og byggeri kan være uforeneligt med målsætningen for det pågældende område. Det kan være vejanlæg, byvækst og rekreative formål.

1.5 Byudvikling i højt prioriterede landbrugsområder

Ved inddragelse af arealer til byudvikling skal der inden inddragelsen foretages en vurdering af landbrugets udviklingsmuligheder.

Redegørelse

De højt prioriterede landbrugsarealer er fastlagt i kapitel 6 og er følgende:

Område 2, Gøttrup

Område 5, Brovst-Fjerritslev

Område 9, Nørre Økse

Område 12, V. Hjermitslev

Område 15, Birkelse Hgd.

Byudvikling i nærheden af landbrug kan begrænse landbrugenes udviklingsmuligheder. De typiske gener som støv, støj , lugt og fluer skal søges undgået ved at have afstand mellem landbrug og by. Inden der inddrages arealer inden for 1.000 meter fra eksisterende store landbrug, skal der derfor laves en vurdering af, om det vil påvirke de pågældende landbrugs mulighed for at udvikle sig.

Arealforbruget af landbrugsjord ved byudvikling skal søges begrænset, og der skal tages hensyn til jordbrugets fortsatte driftsmuligheder og struktur.

1.6 Byudvikling i andre områder

Uden for de regionale områder skal arealinddragelse til byudvikling og rekreative anlæg gennemføres på en sådan måde, at der tages hensyn til naturinteresserne. 

Redegørelse

Af hensyn til naturinteresserne bør byudvikling ikke ske på arealer, der indeholder et righoldigt og varieret plante- og dyreliv eller rummer særlige kulturhistoriske træk, medmindre det kan godtgøres, at byudvikling ikke kan ske uden inddragelse af sådanne lokaliteter. Det er især beskyttede naturtyper som enge, overdrev, hedearealer samt kulturhistoriske lokaliteter, der skal tages hensyn til ved planlægning af byudvikling m.v.  Et andet særligt forhold, der skal tages hensyn til, er den landskabelige indpasning. Bl.a. i de særligt værdifulde landskaber, skal særlige karaktertræk søges bevaret. Retningslinjen åbner dog mulighed for, at sådanne lokaliteter kan inddrages, hvor andre placeringsmuligheder ikke er brugbare.

1.7 Byudvikling og nærrekreative områder

Byudvikling skal sikre og fremme de grønne områder, grønne kiler i og ved byerne samt bynære skove. 

Redegøresle

Både i de større og mindre byer findes der en del eksempler på, at byggeri og anlægsvirksomhed har reduceret byernes nærrekreative områder til skade for befolkningens friluftsliv, sundhed og velfærd. Det vil ikke altid være muligt at undgå reduktion i byernes grønne områder, men det er vigtigt, at der ses på alternative løsninger og erstatningsarealer, og at der i forbindelse med byudviklingen laves en samlet planlægning for byernes grønne strukturer. Der bør også ses på mulighederne for etablering af bynære skove, samt mulighed for kombistier for gående, cyklende og ridende. Normalt vil de grønne områder blive søgt sikret gennem planlægning.

Sammen med lodsejere og interesseorganisationer m.fl. skal der arbejdes for øget hverdagsbetinget adgang for alle til det åbne land og byernes nærrekreative områder. Dette samarbejde skal også medvirke til at forhindre, at der sker indhug i byernes grønne kiler, og at markveje og stier nedlægges i det åbne land. Hvis nærrekreative arealer fortsat skal bruges til jordbrugsmæssige formål som skovtilplantning og afgræsning, bør der ifølge Planloven normalt ikke lokalplanlægges.

1.8 Byudvikling og infrastruktur

Byudvikling skal tilrettelægges på en måde, der giver den bedste mulighed for hensigtsmæssig udnyttelse af infrastrukturen, herunder mulighed for kollektiv trafikbetjening.

Redegørelse

Hovedsigtet med retningslinjerne er at sikre en ressourceøkonomisk arealanvendelse ved byudvikling. Omkostningerne og indtjeningen ved driften af den kollektive trafik er stærkt afhængig af, hvordan trafikmålene lokaliseres. Der må derfor allerede ved tilrettelæggelse af byudviklingen tages hensyn til mulighederne for kollektiv trafikbetjening. Planlægning af byudviklingen skal tilgodese mulighederne for bedst muligt at udnytte allerede foretagne investeringer i infrastrukturanlæg.

1.9 Byudvikling og det overordnede vejnet

Byudvikling skal tage hensyn til de overordnede vejes funktion som sikre færdselsårer. Omfartsveje skal således udgøre grænsen for byudvikling. 

Redegørelse

Det overordnede vejnet tillægges stor betydning. Det skal knytte byer i byrollerne sammen og give adgang til de øvrige dele af landet. Retningslinjen påbyder en integreret arealanvendelses- og vejplanlægning, så landsdelsforbindelser og veje for fjern- og regionaltrafikken sikres. Byudvikling på begge sider af en overordnet vej vil medføre lokal trafik på langs og tværs af vejen. Herved vil fremkommeligheden for den overordnede trafik blive nedsat, og trafiksikkerheden forringet for specielt de bløde trafikanter.

Samtidig kan der opstå unødige og betydelige miljøgener og barrierevirkninger i den omkringliggende bebyggelse. Omfartsveje skal derfor respekteres som en grænse for byudviklingen. Ved ansøgninger om bygge- og anlægsarbejder i landzone skal hensynet til en nærliggende overordnet vejs funktion ligeledes indgå med betydelig vægt.

1.10 Beskyttelseszoner langs overordnede veje

Arealudlæg til byudvikling, herunder erhverv, tekniske anlæg m.v., kan normalt ikke ske i en beskyttelseszone omkring eksisterende og planlagte overordnede veje. Beskyttelseszonen omfatter arealerne i en afstand af 150 meter fra overordnede veje, jf. kortet. Tilsvarende gælder for byggeri og anlæg, der ikke er led i en egentlig byudvikling. Ved den konkrete vurdering af beskyttelseszonernes udstrækning skal der tages hensyn til de øvrige arealinteresser i det åbne land, samt til trafiksikkerheden. 

Redegørelse

Formålet med retningslinjen er at fastholde en klar afgrænsning mellem land og by samt at værne om landskabelige værdier og bykvaliteter. For at sikre byernes tætte og letopfattelige struktur i landskabet og samtidig bibeholde den overordnede infrastrukturs enkle udtryk i både landskab og forbindelsesfunktion, ønskes den fremtidige byudvikling holdt på afstand af de overordnede veje. Det er ikke ønsket at forhindre almindelig udvidelse af byer, der er udviklet omkring eller tæt på de overordnede veje, hvis dette i øvrigt opfylder kravene til en tæt og sammenhængende bystruktur. 

Som udgangspunkt gælder retningslinjen for alle arealer, der ikke er byzone, uanset om de er omfattet af kommuneplanrammer. Hvor der imidlertid er foretaget væsentlige økonomiske dispositioner med henblik på kommende udnyttelse af kommuneplanrammerne, kan der efter konkret vurdering fastlægges en mindre beskyttelseszone. Der skal ved konkret fastlæggelse af reducerede beskyttelseszoner etableres visuelt afdæmpende eller afskærmende beplantning til sikring af landskabelige og trafiksikkerhedsmæssige hensyn.
Retningslinjen tilsigter endvidere at bremse en tiltagende visuel forurening, som følger af, at forretninger og virksomheder anvender de overordnede veje som udstillingsvindue, ved at placere byggeri eller reklameskiltning orienteret mod vejen. Hermed forringes oplevelsen af de landskabelige værdier, som der ofte er taget betydelige hensyn til. Reklameskiltning er ikke omfattet af retningslinjen, men Naturbeskyttelseslovens generelle forbud mod reklamer i det åbne land vil blive administreret med respekt for de landskabelige værdier. Begrebet reklameskiltning kan også omfatte flag, produkter, vartegn og lyseffekter m.m. 
Beskyttelseszonens udstrækning måles som udgangspunkt fra vejmidten. Beskyttelseszonen kan ses på kortet.