click me

Vær med

Du kan sende kommentarer til forslag til Helhedsplan17 ved at benytte formularen nedenfor, hvor du også kan vedhæfte billede, kort og tekst. Du bedes venligst oplyse en emailadresse, da der sendes en kvittering på modtagelse af dit høringssvar. 

Du har også mulighed for at sende dine kommentarer til helhedsplan@jammerbugt.dk eller med posten til Jammerbugt Kommune, Toftevej 43, 9440 Aabybro mrk. "Helhedsplan17".









Hvis du har adressebeskytelse sæt kryds her





Logo
Helhedsplan17
Vær med!
Bejstrup

Du er her: Rammer Bejstrup

Bejstrup


Området omfatter Bejstrup sogn og landsbyerne Manstrup og Bejstrup. Planområdet støder op til Vesthimmerlands Kommune mod vest, mod Skerping mod vest, Skræm mod nord og Trekroner mod øst.

 

Områdets betydning for Jammerbugten

Bejstrup og Manstrup er bevaringsværdige landsbyer med hver deres unikke udstykningsstrukturer, der er opretholdt gennem flere århundreder. Desuden er der fra en stor del af ejendommene mulighed for ”kig” mod Limfjorden og et overskueligt landsbymiljø med enkelte fællesfaciliteter.

Landsbyerne er gode eksempler på, at små landskabsmæssigt velplacerede landsbyer kan opretholdes og bevares med kvaliteter uden offentlig service og butikker. Kvaliteterne i bebyggelsen har sammenhæng med områdets tidligere ”krejler”-forhistorie. De oprindelige udstykningsstrukturer og bebyggelsesmønstre, hvor der flere steder er kig mod enten ”forten” i Manstrup - eller mod Limfjorden i Bejstrup, ønsker man at opretholde gennem landzoneadministration og byggesagsbehandling.

Bejstrup i tal

Bejstrup-området har en befolkningstæthed på 21 indbyggere pr. km². Indbyggertallet i Bejstrup sogn har de seneste 30 år varieret fra ca. 445 i midten af 1970’erne, til omkring 400 i 1990’erne, hvorefter der skete en vækst op til ca. 430 omkring 2002, for så at falde til ca. 380 i de seneste år. Tilflytningen er på 2% og fraflytningen er på 5% af befolkningen årligt. Der er 44% kvinder og 56% mænd.

Området omkring Bejstrup (Bejstrup sogn) er på 18 km², der er nu ca. 384 beboere, 169 boliger og en husstandsstørrelse på ca. 2,3.

Bejstrup har 125 beboere. Der er 42 parcelhuse og 14 stuehuse. Der er i løbet af de seneste 8 år opført én bolig.

Manstrup har 93 beboere. Der er 36 parcelhuse og 7 stuehuse samt én tæt-lav bolig. Der er ikke opført boliger i landsbyen i de seneste 8 år.

Offentlig og privat service

Der er ingen offentlig service i området, men der er levn fra andelstiden som forsamlingshus, frysehus og kirke i Bejstrup og den uspolerede landsbystruktur i både Manstrup og Bejstrup, har i forskellige sammenhænge sat Bejstrup og Manstrup på landkortet i kulturhistoriske samlinger. Foreningslivet koncentrerer sig om landsbycentret med idrætshal og skole i Trekroner.

De tidligere amtsveje Aggersundvej og Trekronervejen har betydelig trafikmængde - også med tung lastbiltrafik, og de kan på visse punkter udgøre en barriere for de svage trafikanter (især skolebørn).

Erhverv og turisme

Bejstrup har en stærk erhvervsprofil med aktører inden for transporterhvervet og er eksempel på hvordan traditionel landbrugsrelateret virksomhed har kunnet udvikle sig i en lille landsby, uden i væsentlig grad at påvirke landsbybilledet og landskabet. Beliggenhed tæt ved hovedveje til dels Års/Hobro, Thisted og Aalborg. Der er ca. 150 arbejdspladser i området. Der er ingen sommerhuse eller ferieboliger i området, og ingen butikker.

Natur, miljø og kulturspor

Bejstrup er måske en af de ældste bebyggelser, for det er beskrevet, at det var her, at Bispen ejede en gård, Biskorpstorp (senere Bejstrup). Kongen skulle omkring år 1060 have været biskoppens gæst i Bejstrup under en flugt, hvor vrede vendelboer troede, at kongen opholdt sig på kongsgården Aggersborg. Fra Bejstrup sogn er også beskrivelser om ”Den sorte Død”, som i 1348-50 rasede i hele landet. Der findes bygdevedtægter (nedskrevne landsbylove) for Bejstrup, som et af de eneste steder i Nordjylland. Landsbylovene er nedskrevet omkring år 1600, men formodes at bygge på flere århundreders hævd.

Krejlere boede langs Limfjorden i f.eks. Haverslev, Bejstrup, Øsløs (Thisted) og Kvols (v. Hjarbæk fjord). De havde et lille landbrug, men i sommerhalvåret sejlede mændene rundt og handlede. Ofte var to mand fælles om en kåg og sejlede sammen. Under høsten var de som regel hjemme, men bagefter kunne de drage ud igen indtil isen lukkede vandet. Det formodes, at krejlernes indtjening på handel har sammenhæng med de store ”stuehuse” og gårdmiljøer i landsbyerne Manstrup, Bejstrup og Haverslev.

Manstrup er udpeget som en bevaringsværdig landsby i kraft af landsby- og udstykningsmønstret - det er en ”forteby”. Forten i midten af Manstrup er i dag indrettet med boldbane og legeplads.

Bejstrup er ligeledes en bevaringsværdig landsby pga. en anden landsby opbygning. Denne landby-type er en vejby. 
Bejstrup Kirke er et eksempel på en af vendsyssels ældste granitkirker med tilknyttede bosteder, som må formodes at være blandt de ældste i Vendsyssel (pga. at de ender på -rup). Kirkeomgivelser til Bejstrup Kirke er omfattet af kirkeomgivelsesfredning.

Tilgængelig natur

Limfjorden og dens strandenge
"Forten" - midt i Manstrup

Mødesteder

Bejstrup Forsamlingshus

Landdistriktsprojekter

Naturskole