click me

Vær med

Du kan sende kommentarer til forslag til Helhedsplan17 ved at benytte formularen nedenfor, hvor du også kan vedhæfte billede, kort og tekst. Du bedes venligst oplyse en emailadresse, da der sendes en kvittering på modtagelse af dit høringssvar. 

Du har også mulighed for at sende dine kommentarer til helhedsplan@jammerbugt.dk eller med posten til Jammerbugt Kommune, Toftevej 43, 9440 Aabybro mrk. "Helhedsplan17".









Hvis du har adressebeskytelse sæt kryds her





Logo
Helhedsplan17
Vær med!
Aabybro

Du er her: Rammer Aabybro

Aabybro


Aabybro-området svarer til Aaby sogn og omfatter både Vildmosen og Aabybro by. Området grænser op til Biersted, Ryaa, Kaas og Pandrup planområder samt til Brønderslev kommune. 

Områdets betydning for Jammerbugten

Aabybro er den hovedby, der ligger nærmest Aalborg og dermed en god placering for pendling. Der skal i Aabybro være mulighed for byudvikling, og der er udlagt rigelige bolig- og erhvervsarealer. En masterplan har påpeget byens potentialer og styrker, som kan danne baggrund for byens udvikling fremadrettet. I de kommende år er der mulighed for at fortætte bymidten og øge detailhandlen i bymidten. Investeringer i infrastruktur, grønne kiler og service skal udbygges for at øge sammenhængskraften i byen og gøre strukturen og tilbuddene i byen mere synlige for omverdnen.

Aabybro i tal

Aabybro-området har en befolkningstæthed på 54 indbyggere pr. km². Befolkningstallet i Aaby Sogn er steget fra 4.800 i 1980 til idag ca. 5.400. Der forventes en stigning i befolkningstallet i de kommende 12 år. Til- og fraflytningen er årligt på 5% af befolkningen. Der er 51% kvinder og 49% mænd.

Aabybro-området er på 108 km², der er 5.811 beboere og 2519 boliger. Husstandsstørrelsen er på 2,3.

Aabybro by har 5.403 beboere og 2.350 boliger. Der er i løbet af de seneste 12 år opført 322 nye boliger, hhv. 229 parcelhuse, 83 rækkehuse og 10 etageboliger, dvs. ialt ca. 26 boliger pr. år. De hidtidige byggemuligheder rummer mulighed for opførelse af ca. 110 nye boliger. Der er ikke udlagt nye boligområder i kanten af byen, idet en kommende udbygning også i høj grad forventes i den centrale del af byen gennem en fortætning af byen.

Offentlig og privat service

Der er alle typer af offentlig service i området, idet der især er en høj andel af sundhed, undervisning og institutioner. Aabybro Skole har ca. 800 elever fordelt på 0. - 10. klassetrin samt et specialklasseafsnit på ca. 100 elever. I Aabybro findes også børnehaverne Anlægsvejens, Thomasmindeparken og Børnehuset samt SFO’erne Hullet og Bikuben samt et plejecenter, arbejdsmarkedsinstitutioner og socialpsykiastriske institutioner. Der er idrætshal, svømmehal, mediecenter incl. biograf samt andre kulturtilbud. Foreningslivet omfatter både spejdere, idrætsforeninger og gymnastikforeninger. Aabybrohallen er den eneste kommunalt drevne hal i kommunen, men den vil fra 2013 blive drevet af DGI. Aabybro Skole og Aabybrohallen vil i de kommende år bleve renoveret og udbygget.

Infrastruktur

Aabybro er vel forsynet med overordnede veje, og der er planlagt en nye tilslutning i den syd-østlige del af byen og en forskydning af eksisterende veje ved de nye boligområder i den nordlige og østlige del af Aabybro.

Banestien binder byen sammen og har forbindelse til Ryaa og Biersted. 

Erhverv og turisme

Aabybro har en stærk erhvervsprofil med idag ca. 13-14% af erhvervs- og kontorarealerne i kommunen. Der er ca. 4.100 arbejdspladser i området. Beliggenheden tæt ved Aalborg og gode udvidelsesmuligheder for både eksisterende og nye virksomheder er med til, at der må forventes en fortsat udvikling af erhvervslivet i Aabybro. Der er ingen sommerhuse eller ferieboliger.

Natur, miljø og kulturspor

Navnet Aaby er faktisk afledt af navnet Oby, der nævnes i et brev fra kong Valdemar Sejrs tid i år 1219 og senere i 1259, da kong Christoffer Valdemarsøn stadfæstede Vidskøl Klosters besiddelsesret til Ulveskoven. Betegnelsen Aabybro har eksisteret i hvert fald 450 år, og stammer fra brostedet over Ryå, nemlig Aaby bro, som i år 1500 hørte ind under Aalborghus. Ved broen lå et farveri (også senere alderdomshjem) og overfor lå den gamle brokro, og mejeriet blev bygget i 1888 og virkede som mejeri for Birkelse Hovedgård med flere. Først lød postadressen for egnens beboere på "Aaby kro", så blev postekspeditionen flyttet til Vestergade og senere, i 1896, til den nyopførte stationsbygning. Da indførtes navnet Aabybro i et ord efter stationens betegnelse. Aabybro blev et knudepunkt for Aalborg-Fjerritslev banen (1897-1969), og jernbanen mod Hjørring (Løkkenbanen fra 1913-1963) fik endestation i Aabybro. Efterhånden som Store Vildmose blev opdyrket, og der blev lavet de store fenner, kom der den ene store kreaturtransport efter den anden.

Indtil slutningen af 1800-tallet bestod Aaby af nogle få gårde og huse beliggende omkring det, vi i dag kender som Vestergade, Østergade, Aaby Søndregade og Kirkevej. Der var enkelt småhandlende, ellers var beboerne beskæftiget ved landbruget eller landbrugsrelaterende fag. Der var på det tidspunkt også tre møller i området.

I Aabybro blev der under bevægelsen "Guds Menighed" etableret en kirke og en menighed, der er stiftet i 1936, og der blev oprettet en grundvigsungdomsskole. I 1877 begyndte Åby højskole, og skolen blev midtpunkt for det åndelige liv på egnen. Skolen blev senere omdannet til efterskole.

Sidst i 60’erne og starten af 70’erne skete en stor udvikling af Aabybro ved udlægning af stort villakvarter i det vestlige Aabybro og i 70’erne i det nordøstlige Aabybro. Antallet af husstande var i 1930 149, i 1953 383, i 1962 450 og i 1978 1504 – det var den eksplosive udvikling af parcelhusbyggeriet i tresserne og begyndelsen af halvfjerdserne, der tredoblede Aabybro bys befolkning indenfor en 15-årig periode.

Aabybro har i de senere år fået renoveret hele bymidten, og her ligger også butikscenteret. Der er også i de senere år sket yderligere udvidelse af Aabybro mod øst – på vejen til Biersted. De nyeste udstykninger er i Knøsgård, på Torngårdsallé og Bispehaven bag kirken. Aabybro er en bosætningsby/pendlerby til Aalborg og en driftig og moderne handelsby.

Aabybro området omfatter de store mosearealer langs Ryaaen. I bronzealderen var vandstanden i det sydvestlige Vendsyssel lavere end nu, så fladen, hvor Store Vildmose nu ligger var tørlagt eller i hvert fald sandet til. I begyndelsen af jernalderen steg havet her 2-3 m, og begunstiget af den større fugtighed i jorden og den tiltagende nedbør begyndte en højmose at danne sig på de fugtigste pletter. Efterhånden bredte disse sig til én stor sammenhængende højmose. Under tørven er velbevarede bopladser og grave fra tiden forud for tørvens dannelse.

Store Vildmose er en højmose, en stor vandfyldt sphagnumsvamp på en flad tallerken af stenalderhavbund. Så længe der ikke rørtes ved dens vandindhold, var den konserveret, og årtusinders mosedannelse fortsattes. Dræningen har medført, at mosen sank noget sammen. Mikroorganismer opæder tørvejorden, og forvandler den til kuldioxid og vand, og på et år forbrændes over 50.000 t mose svarende til 35.000 t kul. Mosens overflade synker et par cm årligt. Området var i oldtiden tæt befolket, og efterhånden som mosen synker, skyder de lave jernaldergravhøje op næsten som paddehatte efter regn.

Mosen har tidligere været udsat for store brande, det nævnes eksempelvis, at Store Vildmose engang brændte i 7 år, og fra 1745 er det beskrevet, at det meste af vildmosen brændte. Der knytter sig mange gamle sagn til vildmosen. Dens bundløse sumpe og lunerne med vanduhyrer i, dens luftspejlinger på varme sommerdage og dens sure, klamme nattetåger har gennem tiden sat folks fantasi i svingninger og skabt mystik om mosen. Der er fundet trædesten f.eks. ved Sandelsbjerg, rester af jernalderlandsby med mange urner, gravhøje og et bronzetyrehoved. Rundt om i mosen fandtes damme, som kaldtes lunerne, men mange er forsvundet ved afvandinger. Derfra stammer egennavne som "Bjergets damme", "Gåselunerne", "Den store saltsø" ved Stavad og "Saltbrønden" ved Toftegård. Der var også tidligere mange væld under lyng og mospuder og lumske dyndsumpe (kværker).

I randpartier af mosen findes tætte tuer af tue-kæruld og tæpper af grenet rørhvene, på uafgravede partier med hedelyng, klokkelyng, rosmarinlyng, mosebølle, butfinnet mangeløv og på fugtige pletter, tranebær. Krat i moseranden er Grevens Ris, Dyrehaven, Ryssens Grave og Åby Bjerg. Der findes også egekrat ved Bjerget Krat.

I 1920 nedsattes Vildmosekommissionen, og kort tid herefter købte staten mosen. Der anlagdes tipvognsspor og veje, og der blev gravet brede hovedgrøfter, afvandingskanaler og dræningsledninger. I 1935 anlagdes opdrætningscentralen, den smukke centralgård og 19 avlsgårde med plads til 2.000 ungkreaturer. Formålet var bl.a. at kunne skille tuberkulosefrie kreaturer fra de raske, og forsyne det danske landbrug med malkekøer af "prima kvalitet". Centralens arealer blev drevet som Danmarks største landbrug, og andre arealer som Toften, Lund- og Ørnefennerne blev lejet ud.

Mosens tidligere mystiske verden (de mange sagn) sank halvanden meter og blev over en årrække forvandlet til græsfenner med hø. I 1935 solgtes arealer i mindre enheder, bl.a. en del ved Nørhalne til Pindstrup Mosebrug, en del til "Lindholm Brændselsindustri", og en anden del til Kås Briketfabrik. Der blev anlagt tørvekoksværk i 1943-44 under krigen, og i den nordlige del i Lunefennerne blev opført ca. 10 forpagtergårde og "De danske Spritfabrikker" lejede et større areal til kartoffelavl. I 1950’erne omtales, at de store omkostninger ved at kultivere mosen ikke er spildt - "thi mange mennesker har tjent og tjener stadig deres livsophold i mosen". Der gemmer sig således en rig kulturarv i Vildmosen, hvoraf væsentlige elementer formidles gennem naturskolen på Centralgården og ved udstillinger på "Gård 18".

Birkelse Hovedgård er et typisk dansk, helstøbt og harmonisk herregårdsanlæg, der også er udpeget som kulturmiljø. Hovedbygningerne fra 1550-80 og ombygget i 1920’erne og ladegårdens ældrebygninger omkring den store gårdsplads er bygningsfredet siden 1918.

Birkelse var i 16-1700 et meget stort godskompleks, og selve gården var meget anseelig. Den tilhørte før reformationen Børglum bispestol og blev som bispens øvrige storgårde afbrændt under Clementsfejden. Efter dens beliggenhed ved Ryaa antages det, at den har været meget stærkt befæstet, og en gammel halvkredsvold med ydergrav har i forbindelse med en åen omsluttet borggården. Otto Skeel på Birkelse oprettede i 1669 Stamhuset Birkelse for at sikre sit gods for slægten Skeel og for at opnå en række økonomiske privilegier. Ved oprettelsen bestod Stamhuset Birkelse af Hovedgården Birkelse, Rævkærgård, Hjermitslevgård og det halve af Gammel Hammelmose med fæstegods, møller, broer og skove (Pajhede, Ovnstrup og Ulveskov).

Tilgængelig natur

Søparken
Aabyskov tilplantet i 2007-08 med bl.a. hundeskov og udsigtstårn
Vildmosen - bl.a. Aaby Bjerg, Sandelsbjerg

Mødesteder

Aabybrohallen
Bytorv - detailhandelsmidte
Aabybro Ungdomsskole  

Landdistriktsprojekter

Kanosejlads på Ryaaen
Historiehulen
Kartoffeleventyret
Påskeudstilling (kunst)