click me

Vær med

Du kan sende kommentarer til forslag til Helhedsplan17 ved at benytte formularen nedenfor, hvor du også kan vedhæfte billede, kort og tekst. Du bedes venligst oplyse en emailadresse, da der sendes en kvittering på modtagelse af dit høringssvar. 

Du har også mulighed for at sende dine kommentarer til helhedsplan@jammerbugt.dk eller med posten til Jammerbugt Kommune, Toftevej 43, 9440 Aabybro mrk. "Helhedsplan17".









Hvis du har adressebeskytelse sæt kryds her





Logo
Helhedsplan17
Vær med!
Attraktiv bosætningskommune

Du er her: Politikker Attraktiv bosætningskommune

ATTRAKTIV BOSÆTNINGSKOMMUNE

- Flere indbyggere og et godt sted at bo

 

Vi skal lykkes med

 

VI VIL GERNE VÆRE FLERE

Vi vil tiltrække flere børnefamilier, særligt 25-35 årige, samt flere seniorer. Begge grupper skaber liv og dynamik i kommunens forskellige områder. Vi har som mål en vækst på 1% i det samlede folketal over de næste fire år.

 

FORSKELLIGE BYER

Byudviklingen sker i de 8 største byer med mange parcelhuse. Disse byer rummer velfungerende parcelhusområder og bykerner med butikker, service, kollektiv trafik og et bredt udbud af lejeboliger. Det er Aabybro, Fjerritslev, Pandrup, Brovst, Kaas, Biersted, Nørhalne og Gjøl. Disse byer skal være børnevenlige, pæne og attraktive, så de kan danne en tryg base for familier. Der skal være gode rammer for at pendle til arbejdspladser og fritidsinteresser.

 

FORNY BOLIGMASSEN

En sund og moderne bygningsmasse er den bedste ramme om et godt liv. Vi vil inden 2019 formulere en boligpolitik sammen med boligforeninger, byggesektoren og udlejere, så vi får afdækket roller, ansvar, efterspørgsel og muligheder for at etablere flere sunde og energirigtige lejeboliger. Vi vil sikre både et unge- og et seniorperspektiv, når nye leve-bo-fællesskaber designes. Udbuddet af attraktive lejeboliger i pendlingsoplandet til Aalborg skal øges.

 

MARITIME MILJØER

Kystbyerne rummer uudnyttede bosætningspotentialer og kræver en helt særlig fleksibel og skræddersyet planlægning. Disse byer er hver især specielle, de ligger tæt ved hav eller fjord, og de har hver sin rolle for bosætning og friluftsliv. Kystbyerne er Blokhus, Hune, Thorupstrand, Slettestrand, Hjortdal, Gjøl og Attrup. Disse byer skal ikke vokse meget arealmæssigt, men de kan fornys og omdannes.

 

BO I NATUREN

Det er attraktivt at bo naturskønt i et sommerhusområde, på landet eller i en landsby, eksempelvis tæt ved hav, fjord, sø eller skov. Samtidig er der ofte gode muligheder for at dyrke en friluftsinteresse; f.eks. heste, mountainbike, jagt eller fiskeri. Bosætning i naturen kræver en fleksibel enkeltsagsbehandling, der både sikrer eksisterende værdier og skaber plads til nye boligformer og livsstile. Målet er at flere skal opleve at bo i naturen.