click me

Vær med

Du kan sende kommentarer til forslag til Helhedsplan17 ved at benytte formularen nedenfor, hvor du også kan vedhæfte billede, kort og tekst. Du bedes venligst oplyse en emailadresse, da der sendes en kvittering på modtagelse af dit høringssvar. 

Du har også mulighed for at sende dine kommentarer til helhedsplan@jammerbugt.dk eller med posten til Jammerbugt Kommune, Toftevej 43, 9440 Aabybro mrk. "Helhedsplan17".









Hvis du har adressebeskytelse sæt kryds her





Logo
Helhedsplan17
Vær med!
Miljørapport

Du er her: Forside Miljørapport Miljøstatus og eksisterende miljøproblemer

Miljøstatus og eksisterende miljøproblemer

Dette kapitel giver en beskrivelse af den nuværende miljøstatus for Jammerbugt Kommune for relevante emner ift. planforslaget. Denne miljøstatus udgør en referenceramme for at forstå de potentielle konsekvenser ved gennemførelse af Helhedsplan 17.

Kapitlet indeholder også en beskrivelse af den sandsynlige udvikling af miljøstatus uden implementering af Helhedsplan 17, dvs. 0-alternativet. Beskrivelsen og vurderingen af 0-alternativet tager udgangspunkt i Helhedsplan 13 og samt miljøvurderingen af denne plan.

Biologisk mangfoldighed, fauna og flora

Gennem en lang årrække er naturen i Danmark, såvel i udstrækning, variation og diversitet blevet fattigere. Det vurderes, at omkring en femtedel af alle ca. 32.000 forskellige danske arter er truet. Årsagen hertil er navnlig tab af levesteder, som især kan føres tilbage til ændringer i landbrugsdriften og skovdriften, ligesom mange naturområder er truet af nye linjeanlæg, byudvikling mm. For at sikre at naturens mangfoldighed, variation, robusthed og skønhed bevares og udvikles på en måde, der både er til gavn for naturen, velfærd og trivsel, skal de eksisterende naturværdier sikres og forbedres, og der skal skabes mere natur og etableres mere skov - også bynært (Landsplanredegørelse 2013).

I de seneste år er det i nogle sammenhænge lykkedes at få udviklingen vendt – både gennem en beskyttende indsats og gennem en naturudviklende indsats for at genskabe naturområder. Det betyder, at naturtyper som vandhuller, levende hegn, krat og småskov på ny vinder frem. De mere sårbare dele af naturen er dog fortsat truet, især de lysåbne, næringsfattige lokaliteter er truet af tilgroning og forøget tilførsel af næringsstoffer.

Tilbagegangen for den danske natur dækker over både en arealmæssig tilbagegang samt en forringelse af den biologiske tilstand. Forbedring af den biologiske mangfoldighed omfatter variationen inden for og mellem arterne samt af økosystemer.

Jammerbugt Kommune, der har et samlet areal på 867 km² rummer store naturværdier. Som nogle af de vigtigste naturområder i kommunen kan nævnes:

  • Store Vildmose, der er en af Nordeuropas største højmoser, men som gennem mange år er blevet drænet og opdyrket, så det nu kun er en mindre del, der stadig er levende højmose.
  • Vejlerne og Ulvedybet er inddæmmede områder med lavvandede søer, store arealer med rørskov samt ferske enge. Disse områder er begge fuglereservater af international betydning for især vadefugle, svaner og gæs.
  • Limfjorden, som er Danmarks største fjordområde.
  • Klit- og hedelandskaberne langs Vestkysten rummer de tætbebyggede sommerhusområder, men også nogle af de største uberørte naturområder med en meget særegen flora og fauna.

I Jammerbugt Kommune findes 6 udpegede områder, som i en international, europæisk eller dansk sammenhæng er vigtige af hensyn til biodiversiteten. Det drejer sig om Natura 2000-områderne, der er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og naturarter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. De 6 områder ses på figur 4.1 og udgøres af:

  • Store Vildmose
  • Svinkløv Klitplantage og Grønne Strand
  • Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal
  • Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg
  • Ejstrup Klit, Egvands Bakker og Lien med Underlien
  • Saltum Bjerge

Figur 4.1: Natura 2000-områder (arealinfo.dk)

0-alternativ

Befolkningstallet i Jammerbugt Kommune er stabilt, og der er dermed ikke behov for inddragelse af store arealer til byvækst, der kan forringe naturen i kommunen. De fleste ændringer i arealanvendelse i det åbne land sker på baggrund af investeringer i landbruget.

I 0-alternativet er der udlagt større arealer til byvækst i form af bolig- og erhvervsområder end der er behov for, og 0-alternativet indebærer derfor en risiko for spredt byvækst, der potentielt kan være til skade for naturen.

Grundvand

Statens kortlægning af grundvandsressourcerne kommer til udtryk ved en zonering af OSD og indvindingsoplande, hvor der udpeges nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder. Grundvandskortlægningen danner baggrunden for kommunernes efterfølgende arbejde med indsatsplaner for beskyttelse af grundvandsressourcerne. Statens kortlægning blev afsluttet i 2015 og Jammerbugt Kommune er i gang med at udarbejde indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse i OSD.

I Jammerbugt Kommune er der 6 områder med særlige drikkevandsinteresser. Områderne er vist på figur 4.2.

Figur 4.2: OSD-områder (arealinfo.dk)

Den samlede indvinding fra almene vandværker var i gennemsnit 3.790.000 m³ pr. år svarende til en indvindingsreserve på ca. 23% i forhold til den tilladte indvindingsmængde. Der er generelt kun behov for at behandle vandet for naturlige stoffer som jern, mangan, ammonium, metan og svovlbrinte. Der er fundet indhold af pesticider og andre miljøfremmede stoffer i indvindingsboringer men under grænseværdierne. (Jammerbugt Kommunes Vandforsyningsplan 2010-2022).

0-alternativ

Den igangværende indsatsplanlægning i Jammerbugt Kommune, restriktioner for arealanvendelse i byudviklingsområder og de (forventede) statslige krav om supplerende redegørelse ved planlægning i OSD/NFI områder forventes at få positiv effekt på grundvandsbeskyttelsen.

I en overordnet betragtning vurderes udviklingen af 0-alternativet at være meget afhængig af implementeringen af indsatsplanerne. Gennemføres tiltagene, forventes en positiv udvikling for 0-alternativet.

Klima

Klimaet ændrer sig, og i Danmark forventes det i korte træk til at betyde mere nedbør i vinterhalvåret, mens sommerhalvåret vil blive tørrere men med flere kraftige og intense regnskyl og skybrud. Samtidigt vil vandstanden i havene stige gradvist, og mere ekstreme vejrforhold vil betyde flere stormflods- og skybrudshændelser. Klimaændringer er en udfordring for både den eksisterende arealanvendelse og for kommende dispositioner af arealer.

Udfordringen på klimaområdet er todelt, da den omfatter både forebyggelse og tilpasning.

Forebyggelsen handler primært om at reducere udledningen af drivhusgasser, især ved at begrænse forbruget af fossile brændsler. Det kan ske ved at begrænse energiforbruget og ved at erstatte fossile brændsler med klimaneutrale energiformer.

0-alternativ

Jammerbugt Kommune har som klimakommune med en aftale med Danmarks Naturfredningsforening forpligtet sig til at reducere CO₂-udledningen samt udarbejde CO₂-opgørelser for kommunen. Opgørelsen for 2014 viser, at Jammerbugt Kommunen siden basisåret 2008 har mindsket CO₂-udledningen med 15,8 %. Opgørelsen gælder kun kommunens egen virksomhed.

Det fremgår af Jammerbugt Kommunes klimatilpasningsplan, at udfordringerne for kommunen ligger i øget vandstand i Limfjorden og øget vandstand i vandløbssystemerne især ved diget mellem Attrup og Øland samt Gjøl dæmningen.

I Helhedsplan 13 er der fastsat retningslinjer, der skal medvirke til klimatilpasning af kommunen, herunder nedsivning af regnvand, krav til kotehøjde ved ny bebyggelse samt arealanvendelse af lavbundsarealer og oversvømmelsestruede områder.

Med 0-alternativet vil klimatilpasning i kommunen udvikles positivt, hvis retningslinjerne for klimatilpasning følges i forbindelse med konkrete planer og projekter.

Landskab og kulturmiljø

De værdifulde landskaber rummer en historie og en kvalitet, som bør sikres på en måde, så beboere og turister har mulighed for at opleve dem. Det er en særlig forpligtelse at friholde de værdifulde landskaber, som kommunerne udpeger i kommuneplanlægningen, for udvikling, som ikke understøtter landskabskvaliteterne. Der bør kun i særlige tilfælde, dvs. hvor der ikke er andre muligheder, og hvor det er samfundsmæssigt nødvendigt, placeres byggeri og anlæg i disse landskaber, og det er kun på betingelse af, at der indgår særlige landskabsforbedrende tiltag, som også kan omfatte muligheder for natur, friluftsliv og turisme.

Det danske land har et begrænset omfang, og med relativt små terrænforskelle kan selv mindre forandringer af det danske landskab få betydning for mange mennesker samt flora og fauna.

De kystnære områder rummer potentiale for friluftsliv og turisme. Særligt de åbne kyststrækninger udgør landskabelige helheder, og det er en national interesse at bevare de åbne kyststrækninger og sikre almen adgang til kysten for beboere og turister.

Landskabet i Jammerbugt Kommune består af varierende geologiske formationer. De forskellige formationer illustrerer landskabets geologiske udvikling gennem tiden. De viser endvidere de igangværende geologiske processer, der hele tiden forandrer landskabet, eksempelvis kysterosion.

Dele af landskabet er beskyttet af fredninger og naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer. Kystlandskabet er endvidere beskyttet af planlovens regler for den 3 km brede kystnærhedszone. Figur 4.3 viser de bevaringsværdier landskaber i Jammerbugt Kommune.

Figur 4.3: Bevaringsværdige landskaber (arealinfo.dk)

Jammerbugt Kommune rummer en række værdifulde kulturmiljøer og kulturspor, herunder fortidsminder, landsbyer, herregårde, kirker samt spor fra tørve- og kalkindvinding.

De værdifulde kulturmiljøer, der er udpeget i Helhedsplan 2013 er vist i figur 4.4.

Figur 4.4. Værdifulde kulturmiljøer (arealinfo.dk)

Ca. 9 % af befolkningen bor inden for de værdifulde kulturmiljøer.

0-alternativ

I Jammerbugt Kommune er der områder, der er belastet af støj fra skydebaner, forsvarets øvelsesområder samt industri og tekniske anlæg. Figur 4.6 viser de støjbelastede arealer i Jammerbugt Kommune.

Figur 4.6. Støjbelastede arealer (arealinfo.dk)

Ud over disse arealer er arealer langs hovedvej 11 og 55 belastet af støj over Miljøstyrelsens vejledende grænser for trafikstøj.

I 0-alternativet indgår støjkonsekvensområder som ikke længere er aktuelle, og som dermed lægger unødvendige bindinger på arealanvendelsen i disse zoner. Endvidere er turisterhvervets vilkår i form af arealudlæg og anvendelsesbestemmelser ikke tilstrækkelige til at sikre den ønskede udvikling i kommunen.