click me

Vær med

Du kan sende kommentarer til forslag til Helhedsplan17 ved at benytte formularen nedenfor, hvor du også kan vedhæfte billede, kort og tekst. Du bedes venligst oplyse en emailadresse, da der sendes en kvittering på modtagelse af dit høringssvar. 

Du har også mulighed for at sende dine kommentarer til helhedsplan@jammerbugt.dk eller med posten til Jammerbugt Kommune, Toftevej 43, 9440 Aabybro mrk. "Helhedsplan17".









Hvis du har adressebeskytelse sæt kryds her





Logo
Helhedsplan17
Vær med!
Miljørapport

Du er her: Forside Miljørapport Ikke teknisk resume

Ikke teknisk resume

Miljøvurderingen omfatter forslag til Helhedsplan 17 for Jammerbugt Kommune, og er gennemført efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. Det følgende udgør en sammenfatning af miljørapportens vurderinger og er inddelt efter scopingens indholdselementer med udgangspunkt i miljøvurderingslovens brede miljøbegreb.

For nogle af miljøparametrene er det generelt en begrænsning, at miljøindvirkningen ikke kan vurderes på det overordnede niveau, som planen har, fordi indvirkningen afhænger af den efterfølgende detaljerede planlægning.

Afgrænsningen af miljøvurderingen af kommuneplanen er gennemført i 2 trin:

Scopingen og miljøvurderingen er opdelt i 3 hovedpunkter fra helhedsplanen og organiseret inden for 10 overordnede miljøtemaer. Disse 3 hovedelementer er ligeledes udgangspunkt for sammenfatningen af miljøvurderingen i afsnit 2.2.

Planmæssige ændringer

Miljøvurderingen bygger på ændringerne i forhold til Helhedsplan 13. Der er således ikke tale om en miljøvurdering af planforslagets samlede indhold. Som udgangspunkt for vurderingen er der gennemført en planmæssig scoping, hvor de planmæssige ændringer er identificeret. Nedenfor gives en punktvis oversigt over ændringer i planens retningslinjer og arealudlæg.

Retningslinjer og arealudpegninger

De nye og ændrede retningslinjer jf. Helhedsplanens hovedtemaer:

  • Skovrejsning (Udvidelse af arealudpegning med i alt 21,9 ha)
  • Produktionserhverv (ny retningslinje med udpegning af areal på 19,2 ha)
Rammeområder og arealudlæg

Planforslaget omfatter en række ændringer i rammer og arealudlæg. Ændringerne omfatter:

  • Udlæg af 5 nye rammeområder og udvidelse af 8 rammeområder - i alt ca. 70 ha.
  • For 1 eksisterende rammeområde, Fårup Sommerland på ca. 110 ha, ændres anvendelsesbestemmelserne.
  • Der er 8 eksisterende rammeområder, der udtages helt af planlægningen og 7 eksisterende arealer der reduceres - i alt ca. 115 ha.

Ændringerne afspejler Jammerbugt Kommunes situation som bosætnings kommune, hvor der løbende er behov for at justere areallæg der kan anvendes til boligformål. Figur 2.1 viser en oversigt over planforslagets ændringer i arealudlæg.

Lokalitet Nuværende anvendelse Ændring (areal) Planlagt Anvendelse Areal i ha.
Brovst (15.B10) Åbent land NYT Bolig 6,1
Gjøl (20.R5) Åbent land NYT Rekreativt 4
Hjortdal (08.R8) Åbent land NYT Rekreativt 3,3
Nørhalne (29.B3) Åbent land NYT Bolig 4,7
Aabybro (27.E9) Åbent land NYT Erhverv 0,7
Arentsminde (17.E2) Erhverv REDUKTION Erhverv -3,1
Biersted (28.B3) Bolig REDUKTION Bolig -3,9
Biersted (28.R2) Rekreativt REDUKTION Rekreativt -1,6
Kås (22.B1) Bolig REDUKTION Bolig -3,3
Saltum (24.B3) Bolig REDUKTION Bolig -3
Saltum (24.E1) Erhverv REDUKTION Erhverv -4,7
Aabybro (27.R10) Rekreativt REDUKTION Rekreativt -63,5
Arentsminde (17.B1) Bolig UDTAGES Åbent land -3,4
Arentsminde (17.E1) Erhverv UDTAGES Åbent land -6,1
Biersted (28.BE2) Bl. bolig/erhverv UDTAGES Åbent land -2,3
Birkelse (21.B3) Bolig UDTAGES Åbent land -2,6
Brovst (15.B10) Åbent land UDVIDELSE (1,8 ha) Bolig -6,9
Brovst (15.R2) Rekreativt UDTAGES Åbent land -5,6
Saltum (24.B2) Bolig UDTAGES Åbent land -3,8
Saltum (24.R2) Rekreativt UDTAGES Åbent land -0,7
Biersted (28.B3) Åbent land UDVIDELSE Bolig 1,6
Blokhus (19.R1) Rekreativt UDVIDELSE Rekreativt 4,5
Pandrup (23.B2) Bolig UDVIDELSE Bolig 8,6
Saltum (24.B1) Bolig UDVIDELSE Bolig 5,6
Aabybro (27.B2) Bolig UDVIDELSE Bolig 5
Aabybro (27.B6) Bolig UDVIDELSE Bolig 15,9
Aabybro (27.B9) Bolig UDVIDELSE Bolig 6,8
Aabybro (27.E7) Erhverv UDVIDELSE Erhverv 1,8
Blokhus (19.R2) Rekreativt ÆNDRET ANV. Rekreativt 0

Figur 2.1: Oversigt over ændrede rammeområder 

Miljøvurdering

Resuméet nedenfor er en sammenfatning af de miljøkonsekvenser, der er beskrevet i miljørapportens kapitel 5 "Miljøvurdering". I sammenfatningen er anvendt samme opdeling som i beskrivelsen af miljøstatus i kapitel 4.

I tabellerne i de efterfølgende afsnit angiver farvekoderne påvirkningernes væsentlighed:

Rød: Væsentlig påvirkning
Gul: Påvirkning, afhængigt af udførelse
Grøn: Ingen væsentlig påvirkning
Biologisk mangfoldighed, fauna og flora

I tabellen nedenfor er planforslagets indvirkning på biologisk mangfoldighed, fauna og flora angivet, opdelt på kommuneplanforslagets temaer.

Kommuneplantema   Bemærkninger
Boligområder   Potentiel negativ indvirkning pga. udlæg af boligområde inden for skovbyggelinje.
Erhvervsområder   Negativ indvirkning pga. udlæg af erhvervsområde inden for åbeskyttelseslinje. Positiv indvirkning fordi erhvervsområde i grøn for-bindelse udtages af planlægningen.
Rekreative områder   Potentiel negativ indvirkning pga. arealudlæg til campingplads i fredskov.
Skovrejsning   Positiv indvirkning ved øget skovareal.

Miljøvurderingen viser, at forslaget til Helhedsplan 17 både har potentielle negativ og positiv indvirkning på biologisk mangfoldighed, fauna og flora.

Nye arealudlæg i fredskov og beskyttet natur har potentiel negativ indvirkning på naturen og samtidig har øget areal, hvor skovrejsning er ønsket positiv indvirkning på naturen.

De grønne forbindelser, der skal sikre, sammenhæng mellem naturområder til gavn for flora og fauna berører også med nye arealudlæg og arealer der udtages. Ændringernes indvirkning på naturen i de grønne forbindelser afhænger af, hvordan de nye arealudlæg disponeres og kan ikke vurderes nærmere på dette planniveau.

Vand

I tabellen nedenfor er planforslagets indvirkning på vand angivet, opdelt på kommuneplanforslagets temaer.

Kommuneplantema   Bemærkninger
Boligområder   Potentiel negativ indvirkning, fordi nye boligområder placeres i lavbundsområder.
Erhvervsområder   Potentiel positiv indvirkning, fordi erhvervsområde i OSD udtages af planlægningen.
Rekreative områder    
Skovrejsning    

Miljøvurderingen viser, at forslaget til Helhedsplan 17 både har potentielle negativ og positiv indvirkning på vand. Drikkevandsinteresser påvirkes positivt ved udtag af erhvervsområde i OSD og samtidig påvirkes lavbundsarealer negativt, fordi der planlægges nye boligområder på disse arealer.

Klima

Miljøvurderingen har ikke påvist, at forslaget til Helhedsplan 17 har indvirkning på klima. I tabellen nedenfor er planforslagets indvirkning på klima angivet, opdelt på kommuneplanforslagets temaer.

Landskab og kulturmiljø

I tabellen nedenfor er planforslagets indvirkning på landskab og kulturmiljø angivet, opdelt på kommuneplanforslagets temaer.

Kommuneplantema   Bemærkninger
Boligområder   Potentiel negativ indvirkning pga. udlæg af boligområde inden for skovbyggelinje.
Erhvervsområder   Potentiel negativ indvirkning pga. udlæg af boligområde inden for skovbyggelinje.
Rekreative områder  

Potentiel negativ indvirkning pga. arealudlæg i område med beskyttelseszone omkring fortidsminde.

Potentielt negativ visuel indvirkning på landskabet pga. forøget bygningshøjde i Fårup Sommerland.

Skovrejsning   Etablering af nye skovområder kan påvirke landskabsoplevelsen.

Miljøvurderingen viser, at forslaget til Helhedsplan 17 har potentielt negative indvirkning på landskabs- og kulturværdier. Kulturarv i form af fortidsminder kan påvirkes med udlæg af nye rekreative arealer. Planforslaget kan have negativ indvirkning på landskabet fordi der udlægges nye bolig- og erhvervsområder inden for skovbyggelinje, ligesom etablering af nye skovområder og forøgelse af bygningshøjden i Fårup Sommerland kan påvirke landskabsoplevelsen.

Befolkning, sundhed og samfund

I tabellen nedenfor er planforslagets indvirkning på befolkning, sundhed og samfund angivet opdelt på kommuneplanforslagets temaer.

Af betydning for befolkning, sundhed og samfund indgår flere forskellige miljøforhold. I kommuneplansammenhæng drejer det sig især om drikkevand, støjbelastning, forurening og rekreation. Miljøkonflikter i kommuneplansammenhæng er i høj grad relateret til arealinteresser.

Kommuneplantema   Bemærkninger
Boligområder   Indvirkning pga. øget arealforbrug til boligformål.
Erhvervsområder  

Indvirkning pga. reduceret arealforbrug til er-hvervsformål.

Potentiel positiv indvirkning pga. ny retningslinje for produktionserhverv og friholdelse af landbrugsarealer, der tidligere var udlagt til erhvervsformål.

Rekreative områder   Positiv indvirkning pga. forbedrede rekreative muligheder for befolkningen og bedre vilkår for turisterhvervet.
Skovrejsning   Positiv indvirkning, fordi der skabes muligheder for forbedring af de rekreative muligheder.

Miljøvurderingen viser, at forslaget til Helhedsplan 17 samlet har positiv indvirkning på befolkning og samfund, fordi arealforbrug til byvækst i form af bolig- og erhvervsområder reduceres. Med ændringen friholdes arealer i det åbne land, som dermed kan fastholdes primært til landbrugserhverv. Planforslagets ændrede rammer for rekreative områder har også positiv indvirkning på befolkningens rekreative muligheder og turisterhvervets vilkår.

Afværgeforanstaltninger

Retningslinjerne i forslaget til Helhedsplan 17 indeholder i sig selv afværgeforanstaltninger, der skal sikre, at miljøet ikke påvirkes negativt. Miljøvurderingen indeholder derfor kun forslag til enkelte supplerende afværgeforanstaltninger:

  • I forbindelse med detailplanlægning for områder til boliger, erhverv og rekreative anvendelser, der berører områder med naturbeskyttelsesinteresser, bør mulighederne for at friholde naturen for bebyggelse og lignende undersøges.
  • I områder der berører landskabs- og kulturværdier bør hensynet til disse værdier sikres i forbindelse med detailplanlægningen.

Overvågning

Jammerbugt Kommune udfører løbende overvågning af en lang række af de miljøforhold, der kan blive berørt af forslaget til Helhedsplan 17, herunder:

  • Kommuneplanlægning
    • Statistik for befolknings-, bolig og erhvervsudvikling løbende og i forbindelse med revision af helhedsplanen hvert 4. år.
  • Tilsyn og kontrol
    • Tilsyn med naturområderne og virksomheder/landbrug.
    • Trafiktællinger
    • Indberetninger af indvundne vandmængder og vandkvalitet
    • Badevandskvalitet
  • Sagsbehandling
    • Forudgående tilladelser til projekter, der kan berøre beskyttet natur
    • Miljøsagsbehandling i forbindelse med nyanlæg eller udvidelser/ændringer af virksomheder og landbrug
    • Byggetilladelser
    • Arkæologiske forundersøgelser/udgravninger i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter.

Der foreslås ikke yderligere overvågning.